Round 2!
3.0
Denne alt for lange fortsættelse til en af de bedste gysere i mange år, har lidt sværere med at få de gamle gyserklicheer til at virke friske og nye end forgængeren havde. Don't get me wrong. Wan kan sin horror-ABC til fingerspidserne, men her virker det knap så godt og efter en ganske lovende introduktion, begynder filmen allerede at slække grebet. Grunden til dette skal nok findes i manuskriptet. Hvor den første film nærmest var renset for unødvendig plot-exposition og fokuserede 100% på sin kernehistorie, vælger fortsættelsen i filmens første 45 minutter blot at være en lang række uinspirerende jump-scares uden den følelsesmæssige nærhed, der var så afgørende for den første films uhygge.
Da Warren-parret så kommer til England, finder filmen pludselig sin tone og takket være en perfekt blanding af stille scener med karakterudviklingen i centrum, veltimet humor og langsom udfoldelse af spøgelseshistorien, flyver andet akt af sted. Desværre skuffer tredje akt med en vag og alt for letkøbt konfrontation, hvor man slet ikke, i modsætning til den første film, tror på at karaktererne er i fare og har en reel chance for at dø.
En anden ting filmen slet ikke rammer lige så godt med sit tidsbillede og set-design som den første film. I etteren følte man sig virkelig hensat til Midtvesten i USA i 70'erne. I fortsættelsen ligner settet netop, hvad det er: Et film-set.
Bevares, der er stadig en del gode og underspillede frights i filmen og nogle ganske underholdende jump-scares. Patrick Wilson og Vera Farmiga spiller så man skulle tro, at er rent faktisk var mand og kone. Det er, ligesom i første film, de stille scener mellem dem og den ramte familie, der virkelig tager kegler. Derfor er det også SÅ meget mere ærgrerligt, at gyserdelen SLET ikke fungerer lige så godt her som den gjorde i 2013.
Da Warren-parret så kommer til England, finder filmen pludselig sin tone og takket være en perfekt blanding af stille scener med karakterudviklingen i centrum, veltimet humor og langsom udfoldelse af spøgelseshistorien, flyver andet akt af sted. Desværre skuffer tredje akt med en vag og alt for letkøbt konfrontation, hvor man slet ikke, i modsætning til den første film, tror på at karaktererne er i fare og har en reel chance for at dø.
En anden ting filmen slet ikke rammer lige så godt med sit tidsbillede og set-design som den første film. I etteren følte man sig virkelig hensat til Midtvesten i USA i 70'erne. I fortsættelsen ligner settet netop, hvad det er: Et film-set.
Bevares, der er stadig en del gode og underspillede frights i filmen og nogle ganske underholdende jump-scares. Patrick Wilson og Vera Farmiga spiller så man skulle tro, at er rent faktisk var mand og kone. Det er, ligesom i første film, de stille scener mellem dem og den ramte familie, der virkelig tager kegler. Derfor er det også SÅ meget mere ærgrerligt, at gyserdelen SLET ikke fungerer lige så godt her som den gjorde i 2013.
11/06-2016