en lettere bleg shane black

Som så mange andre filmfans er jeg begejstret for Shane Black. De vidunderlige karakterer med menneskelig kant, de umådelig velskrevne replikker med humor og bid, de virtuose set-up og pay-offs, det oftest dedikerede plot og action, og så må man lige sluge den tredje akt, som Black sjældent formår at løfte over det gode, men gængse. The Nice Guys er umiskendelig Shane Black med alle de elementer, vi elsker fra manden, men det er også en Black, der alt for komfortabelt kører lige på vejen. Black skubber ikke sig selv med sin nye film, han overrasker ikke sig selv eller sit publikum, og The Nice Guys er simpelthen en film, der forfalder til rutinen og plagierer fra mandens tidligere film med inferiør effekt (den livskloge teenager, den fordrukne detektiv, de tossede lejemordere, osv.). Russell Crowe fungerer fint i sine close-ups (jøsses hvor er den mand blevet stor), men har intet komisk talent, mens Ryan Gosling giver den overgearet los og svinger mellem det inspirerede og det anstrengende. The Nice Guys underholder egentlig fint, selvom det overskrevne plot kan blive unødvendigt hovedpinefremkaldende, dens tidsbillede er herligt at leve i, og der er momenter af stor komisk vitalitet og genialitet. Men karaktererne er ikke specielt følgeværdige, hvilket er overraskende Blacks talent på området taget i betragtning, og man imponeres kun i mikro og ikke for alvor i det store billede. De fire stjerner er utrolig små og lettere skuffede.