Elle in Wonderland

"The Neon Demon" er en umiskendelig Nicolas Winding Refn-gryderet. Et lækkert, bloddryppende eventyr gennemsyret af kunstig B-films camp og kitch. Her er et endeløst arsenal af smukke og uforglemmelige billeder, og selvom det er en film med mange interessante spørgsmål og symbollag, skal den først og fremmest bare ses, høres og mærkes. En film om skønhed og vores allesammens besættelse af uopnåelige idealer. Folk er objekter, produkter, mere end de er mennesker. Corny teen-rivalisering og melodramatiske ungpigefantasier filtreres af Refns surrealistiske sanseindtryk og Cliff Martinez' hypnotiske klang. På én gang hyldes og spiddes modeverdenens besnærende kraft og altopslugende væsen. Intet forbliver uskyldsrent, når først neon-dæmonen har manifesteret sig i Syndens by. Fra først til sidst opsluges man i Refns drømmende univers, hvor man på én og samme gang fascineres og frastødes. "Dén havde jeg ikke set komme" bekendtgjorde en anden biografgænger - Det havde jeg godt nok heller ikke!