Buddy movie i Marlowe-stil
4.0
Krimikomedie sat i 70'ernes Los Angeles, hvor to privatdetektiv-typer starter som modstandere, men ender med at arbejde sammen på en sag med udspring i en død pornostjerne og den sidste film, hun indspillede.
"The Nice Guys" er skrevet og instrueret af Shane Black, der slog sit navn fast som forfatter på "Lethal Weapon" og dens tre efterfølgere, og som siden debuterede som instruktør med "Kiss Kiss Bang Bang". Black er altså i den grad på hjemmebane i denne kombination af buddy movie og privatdetektiv-pastiche, der med et kærligt glimt i øjet genbruger mange klicheer fra den hårdkogte amerikanske privatdetektivroman.
De to hovedpersoner ender fx med at bruge mange kræfter på at lede efter en ung kvinde, der tydeligvis er forbundet til sagen, uden at de helt ved hvordan. Et klassisk Raymond Chandler-greb. Der lurer også korruption og magtfulde pengemænd i baggrunden, igen helt i genrens ånd.
Her er den klassiske Chandler-stil så flyttet frem til 70'erne - hvilket ikke er første gang; det var fx også tilfældet, da Elliott Gould i sin tid spillede Philip Marlowe i "The Long Goodbye". I "The Nice Guys" er vi bare i en småsatirisk udgave af perioden med et frisindet forhold til sex og stoffer, psykedeliske tapeter, store flipper og lejemordere i pangfarvede jakkesæt. Hvilket sammen med et dejligt 70'er-soundtrack fungerer glimrende som bagtæppe til en kaotisk efterforskning og to antihelte.
Ryan Gosling og Russell Crowe er en fin casting af de to. Gosling som den kvikke, observante, men også dovne og lettere kujonagtige privatdetektiv, der er forsumpet efter sin kones død. Crowe som den småfede, kyniske muskelmand, der ikke er en officiel privatdetektiv, men derimod en fixer-type, som med vold og trusler får problemer til at gå væk. Fælles for de to er en karakterudvikling, hvor de skal finde ud af at gøre det rigtige og faktisk bekymre sig om andre mennesker - begge med Goslings datter som katalysator (en fin rolle til 14-årige Angourie Rice).
"The Nice Guys" er en helt fin omgang underholdning, professionelt leveret af Black, der stadig kan skrive gode one-liners og ramme en velfungerende balance mellem humor og en genretro handling. Det er dog ikke alle one-liners, der virker, og samspillet mellem Gosling og Crowe klikker heller ikke altid perfekt, ligesom både plot og skurke egentlig er ret forglemmelige. Men der er trods alt mange gode øjeblikke i spillet mellem de to modpoler - jeg kunne bedst lide Crowes kynisk-ligeglade type - og jeg blev som nævnt fint underholdt af denne meget stilsikkert udførte genrefilm. Fire stjerner med en lille pil nedad.
"The Nice Guys" er skrevet og instrueret af Shane Black, der slog sit navn fast som forfatter på "Lethal Weapon" og dens tre efterfølgere, og som siden debuterede som instruktør med "Kiss Kiss Bang Bang". Black er altså i den grad på hjemmebane i denne kombination af buddy movie og privatdetektiv-pastiche, der med et kærligt glimt i øjet genbruger mange klicheer fra den hårdkogte amerikanske privatdetektivroman.
De to hovedpersoner ender fx med at bruge mange kræfter på at lede efter en ung kvinde, der tydeligvis er forbundet til sagen, uden at de helt ved hvordan. Et klassisk Raymond Chandler-greb. Der lurer også korruption og magtfulde pengemænd i baggrunden, igen helt i genrens ånd.
Her er den klassiske Chandler-stil så flyttet frem til 70'erne - hvilket ikke er første gang; det var fx også tilfældet, da Elliott Gould i sin tid spillede Philip Marlowe i "The Long Goodbye". I "The Nice Guys" er vi bare i en småsatirisk udgave af perioden med et frisindet forhold til sex og stoffer, psykedeliske tapeter, store flipper og lejemordere i pangfarvede jakkesæt. Hvilket sammen med et dejligt 70'er-soundtrack fungerer glimrende som bagtæppe til en kaotisk efterforskning og to antihelte.
Ryan Gosling og Russell Crowe er en fin casting af de to. Gosling som den kvikke, observante, men også dovne og lettere kujonagtige privatdetektiv, der er forsumpet efter sin kones død. Crowe som den småfede, kyniske muskelmand, der ikke er en officiel privatdetektiv, men derimod en fixer-type, som med vold og trusler får problemer til at gå væk. Fælles for de to er en karakterudvikling, hvor de skal finde ud af at gøre det rigtige og faktisk bekymre sig om andre mennesker - begge med Goslings datter som katalysator (en fin rolle til 14-årige Angourie Rice).
"The Nice Guys" er en helt fin omgang underholdning, professionelt leveret af Black, der stadig kan skrive gode one-liners og ramme en velfungerende balance mellem humor og en genretro handling. Det er dog ikke alle one-liners, der virker, og samspillet mellem Gosling og Crowe klikker heller ikke altid perfekt, ligesom både plot og skurke egentlig er ret forglemmelige. Men der er trods alt mange gode øjeblikke i spillet mellem de to modpoler - jeg kunne bedst lide Crowes kynisk-ligeglade type - og jeg blev som nævnt fint underholdt af denne meget stilsikkert udførte genrefilm. Fire stjerner med en lille pil nedad.
19/06-2016
