Så tæt på, og så langt fra alligevel.
4.0
Forleden genså jeg Peter Jacksons King Kong. Mest fordi jeg ved et tilfælde kom til at slå over på en kanal hvor de var igang med at vise den - og jeg blev hurtig enig med mig selv om at den var et gensyn værd.
Så et par dage senere kom den ned fra hylden, godt støvet at ikke at have været fremme i 10 år.
Bagefter sad jeg tilbage med følelsen af at Peter Jackson var rystende tæt på at kunne have lavet et mesterværk.
Kulisser (især New York) og stemning er perfekte - castet fungerer, og vigtigst King Kong er virkelig godt animeret.
Historien om en filmskaber, som er så passioneret for sit projekt at han er klar til at sætte alt på spil kunne måske være et billede af Jackson selv. Jack Black spiller for en gangs skyld en seriøs rolle, og det slipper han hæderligt fra.
Naomi Watts er glimrende som "Lady in distress" - og hendes naive tro på det gode, på trods af stor modgang, er usvækket filmen igennem.
Jeg var med hele vejen, fra flugten til skibet og fra politiet – på skibet og rejsen til Skull Island. Sjovt nok fik jeg en ”Tintin følelse”, af den del. Skibet mindede om det – kaptajnen gjorde det samme. Alt fungerede, de indfødte var skæmmende fanatiske – flugten, bortførslen og ofringen var også helt i top.
Så begyndte jagten på King Kong i junglen – og først da dinoerne dukkede op begyndte mislydene at vise sig. Det er helt fair at Jackson havde dem med – de var også med i den oprindelige film fra 1933. Men når man laver alt perfekt – New York, Skibet, King Kong – så er man pinedød nødt til at lave perfekte dinoer også.
Og de er virkeligt dårligt lavet, det gælder især i samspillet med skuespillerne. Man tror simpelthen ikke på at de tonstunge dinoer, stort set, aldrig træder på et menneske.
Herefter går der pludselig Tintin i den igen – vi er pludselig på ”Den sorte ø” med kæmpe insekter (ringe CGI) som truer med at udslette besætningen. Den del var ikke i den oprindelige film, så det er helt Jacksons egen fejl – og set fra min stol er det både overflødigt og ødelæggende for filmen.
Resten af filmen fungerer virkelig godt, fra tilfangetagelsen af King Kong og til fremvisningen af verdens 8. vidunder i en fyldt koncertsal. King Kongs flugt, de mange ødelæggelser i New York og det poetiske samspil mellem Watts og King Kong i parken på isen er flot lavet. Den klassiske kamp på Empire State Building kunne næppe være lavet flottere – og yder fuld retfærdighed til det oprindelige ophav.
Peter Jackson kan redde filmen, det kræver kun at den skal klippes om og nogle flere timer i computerafdelingen. Dels skal insektdelen helt skæres ud – og dernæst skal dino’erne reduceres til en mindre og meget højere kvalitet, så de passer til resten af filmen.
Mere skal der ikke til, så ville Peter Jackson have skabt et værk som ydede fuld retfærdighed og overgik den oprindelige film i en opdateret udgave. Men det kan han vel nå endnu?
Så et par dage senere kom den ned fra hylden, godt støvet at ikke at have været fremme i 10 år.
Bagefter sad jeg tilbage med følelsen af at Peter Jackson var rystende tæt på at kunne have lavet et mesterværk.
Kulisser (især New York) og stemning er perfekte - castet fungerer, og vigtigst King Kong er virkelig godt animeret.
Historien om en filmskaber, som er så passioneret for sit projekt at han er klar til at sætte alt på spil kunne måske være et billede af Jackson selv. Jack Black spiller for en gangs skyld en seriøs rolle, og det slipper han hæderligt fra.
Naomi Watts er glimrende som "Lady in distress" - og hendes naive tro på det gode, på trods af stor modgang, er usvækket filmen igennem.
Jeg var med hele vejen, fra flugten til skibet og fra politiet – på skibet og rejsen til Skull Island. Sjovt nok fik jeg en ”Tintin følelse”, af den del. Skibet mindede om det – kaptajnen gjorde det samme. Alt fungerede, de indfødte var skæmmende fanatiske – flugten, bortførslen og ofringen var også helt i top.
Så begyndte jagten på King Kong i junglen – og først da dinoerne dukkede op begyndte mislydene at vise sig. Det er helt fair at Jackson havde dem med – de var også med i den oprindelige film fra 1933. Men når man laver alt perfekt – New York, Skibet, King Kong – så er man pinedød nødt til at lave perfekte dinoer også.
Og de er virkeligt dårligt lavet, det gælder især i samspillet med skuespillerne. Man tror simpelthen ikke på at de tonstunge dinoer, stort set, aldrig træder på et menneske.
Herefter går der pludselig Tintin i den igen – vi er pludselig på ”Den sorte ø” med kæmpe insekter (ringe CGI) som truer med at udslette besætningen. Den del var ikke i den oprindelige film, så det er helt Jacksons egen fejl – og set fra min stol er det både overflødigt og ødelæggende for filmen.
Resten af filmen fungerer virkelig godt, fra tilfangetagelsen af King Kong og til fremvisningen af verdens 8. vidunder i en fyldt koncertsal. King Kongs flugt, de mange ødelæggelser i New York og det poetiske samspil mellem Watts og King Kong i parken på isen er flot lavet. Den klassiske kamp på Empire State Building kunne næppe være lavet flottere – og yder fuld retfærdighed til det oprindelige ophav.
Peter Jackson kan redde filmen, det kræver kun at den skal klippes om og nogle flere timer i computerafdelingen. Dels skal insektdelen helt skæres ud – og dernæst skal dino’erne reduceres til en mindre og meget højere kvalitet, så de passer til resten af filmen.
Mere skal der ikke til, så ville Peter Jackson have skabt et værk som ydede fuld retfærdighed og overgik den oprindelige film i en opdateret udgave. Men det kan han vel nå endnu?
24/06-2016
