Ømt familiedrama med zombier
3.0
"En zombiefilm med Arnold Schwarzenegger? Interessant." Det var nogenlunde dét, jeg tænkte, da jeg tilfældigvis faldt over Maggie. Filmens generelle fokus på de menneskelige relationer fik mig til at tænke på den fremragende tv-serie The Walking Dead og ikke mindst det fantastiske Playstation-spil; The Last of Us. Zombier har i det hele taget fyldt virkeligt meget i fiktionsverdenen i de senere år, men hvis man forventer action og drabelige kampscener, bliver man helt sikkert skuffet.
I modsætning til TWD eller TLoU er Maggie ikke en fortælling om mennesker, der må tage kampen op mod horder af glubske zombier, som eksempelvis belejrer de overlevende i et hus eller lignende. Maggie handler derimod om den indre kamp og subtile rædsel, som en familiefar oplever med sin datter, der langsomt er ved at blive forvandlet til en zombie.
Filmens handling udspiller sig i en postapokalyptisk verden, som fungerer i undtagelsestilstand. En mystisk virus har både ramt landbruget, herunder Wade Vogels (Schwarzenegger) afgrøder, men forvandler desuden folk til levende døde, som smitter via bid og har en smag for menneskekød. The usual story. Hvor handlingen imidlertid skiller sig ud fra den gængse zombiefilm og forsøger at være original, er i kraft af, at Maggie er en stille og minimalistisk film, som behandler zombievirussen som dét, det er - en slet og ret dødelig sygdom med potentiel stor smittefare. Regeringen har interneret de smittede med stor succes, men familier har tilladelse til at beholde deres kære i en vis tid, indtil det er på tide at blive interneret. Dette betyder, at zombier er en minoritet i filmen, som kun er i baggrunden som en skygge - en grum reminder om, hvad der venter Maggie, hvis krop er ved at rådne op.
Det tager i denne film potentielt flere uger før et menneske bliver forvandlet til en zombie, hvilket er exceptionel lang tid i forhold til andre zombiefilm. Dette er gjort for at skildre familieforholdet, herunder hvordan mistroen vokser hos den velmenende stedmoder, og hvordan den desperate fader ikke vil afgive sin datter til myndighedernes sidste endestation. Filmen indeholder også ømme og kærlige scener mellem far og datter, men også mellem Maggie og en kæreste, der også er smittet. Jeg må dog indrømme, at filmens forsøg på at røre sit publikum emotionelt og få én til at kere sig om karakterne ikke lykkedes hos mig.
Det er oplagt at se filmen som en allegori over, hvordan man ville behandle et familiemedlem med et dødeligt og smitsomt virus. Maggie er på den måde en ret tankevækkende film med en meget subtil gru i form af zombier, som bogstaveligt talt står i baggrunden og Maggies langsomme forvandling. Det er imidlertid ikke megen spænding i filmen med undtagelse af filmens sitrende klimaks, som desværre leder op til en meget tandløs slutning, hvis du spørger mig.
Hvis du vil have action og blod, så er dette ikke filmen. Hvis du har lyst til at se et anderledes bud på en zombiefilm og se Arnold i en atypisk følsom rolle, så er Maggie måske noget for dig. Filmen er et familiedrama med stort F, men jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt blev rørt af historien eller interesserede mig for karakterne. Derfor ender filmen på tre stjerner.
I modsætning til TWD eller TLoU er Maggie ikke en fortælling om mennesker, der må tage kampen op mod horder af glubske zombier, som eksempelvis belejrer de overlevende i et hus eller lignende. Maggie handler derimod om den indre kamp og subtile rædsel, som en familiefar oplever med sin datter, der langsomt er ved at blive forvandlet til en zombie.
Filmens handling udspiller sig i en postapokalyptisk verden, som fungerer i undtagelsestilstand. En mystisk virus har både ramt landbruget, herunder Wade Vogels (Schwarzenegger) afgrøder, men forvandler desuden folk til levende døde, som smitter via bid og har en smag for menneskekød. The usual story. Hvor handlingen imidlertid skiller sig ud fra den gængse zombiefilm og forsøger at være original, er i kraft af, at Maggie er en stille og minimalistisk film, som behandler zombievirussen som dét, det er - en slet og ret dødelig sygdom med potentiel stor smittefare. Regeringen har interneret de smittede med stor succes, men familier har tilladelse til at beholde deres kære i en vis tid, indtil det er på tide at blive interneret. Dette betyder, at zombier er en minoritet i filmen, som kun er i baggrunden som en skygge - en grum reminder om, hvad der venter Maggie, hvis krop er ved at rådne op.
Det tager i denne film potentielt flere uger før et menneske bliver forvandlet til en zombie, hvilket er exceptionel lang tid i forhold til andre zombiefilm. Dette er gjort for at skildre familieforholdet, herunder hvordan mistroen vokser hos den velmenende stedmoder, og hvordan den desperate fader ikke vil afgive sin datter til myndighedernes sidste endestation. Filmen indeholder også ømme og kærlige scener mellem far og datter, men også mellem Maggie og en kæreste, der også er smittet. Jeg må dog indrømme, at filmens forsøg på at røre sit publikum emotionelt og få én til at kere sig om karakterne ikke lykkedes hos mig.
Det er oplagt at se filmen som en allegori over, hvordan man ville behandle et familiemedlem med et dødeligt og smitsomt virus. Maggie er på den måde en ret tankevækkende film med en meget subtil gru i form af zombier, som bogstaveligt talt står i baggrunden og Maggies langsomme forvandling. Det er imidlertid ikke megen spænding i filmen med undtagelse af filmens sitrende klimaks, som desværre leder op til en meget tandløs slutning, hvis du spørger mig.
Hvis du vil have action og blod, så er dette ikke filmen. Hvis du har lyst til at se et anderledes bud på en zombiefilm og se Arnold i en atypisk følsom rolle, så er Maggie måske noget for dig. Filmen er et familiedrama med stort F, men jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt blev rørt af historien eller interesserede mig for karakterne. Derfor ender filmen på tre stjerner.
01/07-2016
