Overrasker positivt

Det var med ret lave forventninger jeg satte mig til rette for at se Singers nyeste X-Men epos. Jeg havde med vilje ventet et par måneder, og mange gange udskudt det.

Forfilm gav indtrykket af et kæmpe slagsmål (og smadring af bygninger og monumenter fra værste CGI fabrik), når de er værst - som i Man of Steel, Transformers og Avengers.

Det findes også i filmen - men slet ikke i det omfang som jeg havde frygtet.

I stedet fik vi lagt flere lag til i X-Men's oprindelseshistorie, hvor meget fungerede - og også en del var mere tvivlsomt.

Spoiler;

Det er svært at sluge at Jean Grey allerede så tidligt transformerer til Phønix - og så bare lader det ligge i flere år bagefter.

Singer navigerer også i besynderlige cirkler med sine hovedpersoner, som skiftevis elsker og hader hinanden. Ja det forklares hvorfor - men skiftet er næsten for nemt.

Apocalypse er en spændende skurk, som man kunne være gået endnu mere i dybden med - det ville have gjort gode ting for filmen.

Men rart at fokus var et andet sted, end verdens direkte undergang. Jeg kunne godt have undværet Jennifer Lawrence's Hungergame rolle, helt til slut i filmen - den var lidt for tydelig.

Og hvorfor var Wolverine overhovedet med i filmen? Når vi nu får slægtsskabet mellem Magneto og Quicksilver forklaret - hvor er så Scarlett Witch, hans tvillingesøster?

Men alt i alt en fin visuel oplevelse, som frem for alt overraskede positivt.