Den gode ensomme ulv
4.0
I 1939 forsøgte Georg Elser at myrde Adolf Hitler med en en hjemmelavet bombe, da Hitler skulle tale på årsdagen for Ølstuekuppet i 1923. Men den tidsindstillede bombe sprang først, 13 minutter efter at Hitler havde forladt ølstuen i München.
Med "Urmageren" vender instruktør Oliver Hirschbiegel efter flere engelsksprogede film tilbage til Tyskland og de historiske emner, som i 2006 skaffede ham et stort internationalt gennembrud med "Der Untergang". Her handler det altså om en knap så kendt episode i Hitlers liv - og ikke så meget om Der Führer selv som om det Tyskland, han skabte.
Vi ved jo godt, hvordan det går, så derfor starter filmen med det mislykkede attentatforsøg og klipper derefter mellem to spor.
I filmens nutid følger vi politiets og Gestapos afhøringer af Elser, der bliver et bizart og brutalt skuespil, fordi myndighederne nægter at acceptere, at Elser ene mand kunne komme så tæt på at dræbe Hitler. I deres - og Førerens - ræsonnement må han være del af et større komplot, hvilket basalt set fører til, at de forsøger at vride en falsk tilståelse ud af ham. Her er filmen sørgeligt aktuel, når den skildrer, hvordan det almindelige politi via klassisk politiarbejde kommer til at tro på Elsers sammenhængende forklaringer, mens Gestapo til gengæld er overbevist, om at de stadig kan torturere sandheden frem.
Filmens andet fortællespor er en serie flashbacks til årene forinden, der skildrer, hvordan Elser ender med at beslutte sig for at dræbe Hitler. Han lever et helt almindeligt liv med forskellige småjob i Konstanz ved Bodensøen, har et aktivt socialliv og ender med at falde for en kvinde, der er gift med en voldelig mand. Men han er også fra en religiøs familie, medlem af kommunisternes svar på SA og udstyret med en stærk retfærdighedssans - og det er særligt de brikker, filmen bruger til at forklare hans attentatplaner.
Det er filmens flashbacks, jeg synes er det mest interessante, fordi de skildrer hverdagen i Nazityskland på en måde, vi sjældent ser i historiske film. Her er vi ude på landet, langt fra de store parader i Berlin, hvor der eksisterer en slags normalt hverdagsliv, selv om datidens store politiske spændinger også der er åbenlyse med sammenstød mellem lokale nazister og kommunister. For mig var det et interessant billede af, hvordan almindelige mennesker kunne leve, samtidig med at samfundet omkring dem marcherede af sted i galskab. Og dejligt troværdigt leveret med god sans for detaljer, herunder at flere personer taler med tyk schwäbisch accent.
Hovedrollerne bliver også fint fyldt ud - Christian Friedel gør det o.k. som den gådefulde Georg Elser, og Burghart Klaussner er stærk som chefen for kriminalpolitiet. Men filmens bedste rolle er Katharina Schüttlers livlige portræt af Elsers kæreste. Generelt bliver der spillet solidt, og "Urmageren" er på alle punkter en solid, professionel produktion.
Det gælder også Hirschbiegels instruktion, der er afmålt og effektiv, uden dog at komme i nærheden af at rive én med på samme måde som "Der Untergang". Den her må derfor nøjes med at være et solidt historisk drama efter de klassiske skabeloner for den slags. Bestemt seværdig - også fordi det er pirrende at tænke 'Hvad nu hvis Elsers attentat var lykkedes?'
Med "Urmageren" vender instruktør Oliver Hirschbiegel efter flere engelsksprogede film tilbage til Tyskland og de historiske emner, som i 2006 skaffede ham et stort internationalt gennembrud med "Der Untergang". Her handler det altså om en knap så kendt episode i Hitlers liv - og ikke så meget om Der Führer selv som om det Tyskland, han skabte.
Vi ved jo godt, hvordan det går, så derfor starter filmen med det mislykkede attentatforsøg og klipper derefter mellem to spor.
I filmens nutid følger vi politiets og Gestapos afhøringer af Elser, der bliver et bizart og brutalt skuespil, fordi myndighederne nægter at acceptere, at Elser ene mand kunne komme så tæt på at dræbe Hitler. I deres - og Førerens - ræsonnement må han være del af et større komplot, hvilket basalt set fører til, at de forsøger at vride en falsk tilståelse ud af ham. Her er filmen sørgeligt aktuel, når den skildrer, hvordan det almindelige politi via klassisk politiarbejde kommer til at tro på Elsers sammenhængende forklaringer, mens Gestapo til gengæld er overbevist, om at de stadig kan torturere sandheden frem.
Filmens andet fortællespor er en serie flashbacks til årene forinden, der skildrer, hvordan Elser ender med at beslutte sig for at dræbe Hitler. Han lever et helt almindeligt liv med forskellige småjob i Konstanz ved Bodensøen, har et aktivt socialliv og ender med at falde for en kvinde, der er gift med en voldelig mand. Men han er også fra en religiøs familie, medlem af kommunisternes svar på SA og udstyret med en stærk retfærdighedssans - og det er særligt de brikker, filmen bruger til at forklare hans attentatplaner.
Det er filmens flashbacks, jeg synes er det mest interessante, fordi de skildrer hverdagen i Nazityskland på en måde, vi sjældent ser i historiske film. Her er vi ude på landet, langt fra de store parader i Berlin, hvor der eksisterer en slags normalt hverdagsliv, selv om datidens store politiske spændinger også der er åbenlyse med sammenstød mellem lokale nazister og kommunister. For mig var det et interessant billede af, hvordan almindelige mennesker kunne leve, samtidig med at samfundet omkring dem marcherede af sted i galskab. Og dejligt troværdigt leveret med god sans for detaljer, herunder at flere personer taler med tyk schwäbisch accent.
Hovedrollerne bliver også fint fyldt ud - Christian Friedel gør det o.k. som den gådefulde Georg Elser, og Burghart Klaussner er stærk som chefen for kriminalpolitiet. Men filmens bedste rolle er Katharina Schüttlers livlige portræt af Elsers kæreste. Generelt bliver der spillet solidt, og "Urmageren" er på alle punkter en solid, professionel produktion.
Det gælder også Hirschbiegels instruktion, der er afmålt og effektiv, uden dog at komme i nærheden af at rive én med på samme måde som "Der Untergang". Den her må derfor nøjes med at være et solidt historisk drama efter de klassiske skabeloner for den slags. Bestemt seværdig - også fordi det er pirrende at tænke 'Hvad nu hvis Elsers attentat var lykkedes?'
23/07-2016
