Hævn med haute couture
4.0
I starten af 50'erne vender Tilly Dunnage tilbage til den lille flække i Australien, hun stammer fra. Hun har været i Europa og uddannet sig som kjoleskrædder, men vil nu have opklaret, hvad der skete 25 år tidligere, hvor hun som barn blev anklaget for mord og sendt bort.
"The Dressmaker" er en historie, der stikker af i mange retninger, men kernen er en sort komedie om hykleri og hævn. Den lillebitte by, hovedpersonen vender hjem til, er en forfærdelig sump af sladder og skidtvigtighed, og det står hurtigt klart, at Tilly ikke kun er kommet tilbage for at få vished, men også for at søge oprejsning. Og det går ikke stille af sig, når hun gør det.
Instruktør Jocelyn Moorhouse holder i store dele af filmen den bidskt sorthumoristiske tone, mens stadig mere bizarre indslag driver handlingen fremad. Grundlæggende udfordrer Tilly byen med sine evner som skrædder, der langt overgår, hvad de er vant til at se, og som derfor appellerer til forfængeligheden hos byens kvinder. Men der er fx også en ganske alternativ form for golfspil involveret.
Med historien om den gennemkorrumperede by og den tilbagevendte hævner minder "The Dressmaker" på sin vis meget om en film som Clint Eastwoods fremragende "High Plains Drifter". Bare med haute couture i stedet for seksløbere. Og det virker godt og morsomt et langt stykke ad vejen.
Desværre kører filmen så temmelig meget af sporet i sidste akt, hvor den laver nogle underlige og meget markante stemningsskift frem og tilbage fra komedie til tragedie. Og hvor det kommer til at virke ret forhastet, da konflikterne til sidst skal forløses. Historien er sådan set o.k. tro mod den roman, den er baseret på, men instruktør Moorhouse formår bare ikke at holde helt sammen på tingene.
Det gør Kate Winslet til gengæld som Tilly - en hovedrolle, hun spiller med stor klasse og fine nuancer i en ellers temmelig unuanceret film. Det er også interessant, at Winslet her har fået en spændende hovedrolle, hvor hun spiller sammen med 10-12 år yngre skuespillere, der skal forestille at være jævnaldrende, inklusive historiens romantic interest. Det er ellers en type konstruktion, man plejer at se med mænd i hovedrollen. Men først og fremmest sætter Winslet helt ubesværet sit store talent ind i rollen.
Hendes romantic interest bliver i øvrigt charmerende leveret af Liam Hemsworth, og særligt Sarah Snook er god blandt byens sladdertasker. Men de bedste biroller ligger klart hos Hugo Weaving som landbetjent med hang til dametøj samt Judy Davis som Tillys småsenile og forbitrede mor - begge har utroligt morsomme scener.
I det hele taget er underholdningsværdien virkelig høj i "The Dressmaker". Den er ofte seriøst morsom på den kulsorte måde. Og derfor er det enormt ærgerligt, at den stikker af i så mange retninger, at instruktør Moorhouse ikke kan holde styr på det, men at den tværtimod ender med en lidt flad fornemmelse.
"The Dressmaker" er en historie, der stikker af i mange retninger, men kernen er en sort komedie om hykleri og hævn. Den lillebitte by, hovedpersonen vender hjem til, er en forfærdelig sump af sladder og skidtvigtighed, og det står hurtigt klart, at Tilly ikke kun er kommet tilbage for at få vished, men også for at søge oprejsning. Og det går ikke stille af sig, når hun gør det.
Instruktør Jocelyn Moorhouse holder i store dele af filmen den bidskt sorthumoristiske tone, mens stadig mere bizarre indslag driver handlingen fremad. Grundlæggende udfordrer Tilly byen med sine evner som skrædder, der langt overgår, hvad de er vant til at se, og som derfor appellerer til forfængeligheden hos byens kvinder. Men der er fx også en ganske alternativ form for golfspil involveret.
Med historien om den gennemkorrumperede by og den tilbagevendte hævner minder "The Dressmaker" på sin vis meget om en film som Clint Eastwoods fremragende "High Plains Drifter". Bare med haute couture i stedet for seksløbere. Og det virker godt og morsomt et langt stykke ad vejen.
Desværre kører filmen så temmelig meget af sporet i sidste akt, hvor den laver nogle underlige og meget markante stemningsskift frem og tilbage fra komedie til tragedie. Og hvor det kommer til at virke ret forhastet, da konflikterne til sidst skal forløses. Historien er sådan set o.k. tro mod den roman, den er baseret på, men instruktør Moorhouse formår bare ikke at holde helt sammen på tingene.
Det gør Kate Winslet til gengæld som Tilly - en hovedrolle, hun spiller med stor klasse og fine nuancer i en ellers temmelig unuanceret film. Det er også interessant, at Winslet her har fået en spændende hovedrolle, hvor hun spiller sammen med 10-12 år yngre skuespillere, der skal forestille at være jævnaldrende, inklusive historiens romantic interest. Det er ellers en type konstruktion, man plejer at se med mænd i hovedrollen. Men først og fremmest sætter Winslet helt ubesværet sit store talent ind i rollen.
Hendes romantic interest bliver i øvrigt charmerende leveret af Liam Hemsworth, og særligt Sarah Snook er god blandt byens sladdertasker. Men de bedste biroller ligger klart hos Hugo Weaving som landbetjent med hang til dametøj samt Judy Davis som Tillys småsenile og forbitrede mor - begge har utroligt morsomme scener.
I det hele taget er underholdningsværdien virkelig høj i "The Dressmaker". Den er ofte seriøst morsom på den kulsorte måde. Og derfor er det enormt ærgerligt, at den stikker af i så mange retninger, at instruktør Moorhouse ikke kan holde styr på det, men at den tværtimod ender med en lidt flad fornemmelse.
28/07-2016
