Den ustoppelige virus

3.0
Jeg har aldrig været stor fan af originalen fra 1982. Selvom den var godt lavet for sin tid, fandt jeg den aldrig decideret uhyggelig.

Genindspilningen kan egentlig også kun prale af effekterne, som bestemt er vildere og mere overbevisende, nu hvor teknikken er til det. Til gengæld er uhyggen, handlingen og spændingsniveauet ikke synderligt anderledes fra 82'er udgaven.

2011'er udgaven er en acceptable film. Skuespillerne gør det okay, selvom deres roller kunne være spillet af hvem som helst. Sjovt er det selvfølgelig at se vores egen Ulrich Thomsen deltage i løjerne, selvom han ikke gøre meget væsen ud af sig selv i fortællingen.

Eftersom handlingen er så identisk med originalen, er det begrænset med overraskelser. Men som 90 minutters uforpligtende skrækunderholdning, er det færdige resultat egentlig okay.
The Thing