'en scorekarl, som bliver scoret´

Sjældent har jeg oplevet et soundtrack forkrøble en film så meget som tilfældet er med Boomerang, Eddie Murphys første rejse udi den romantiske komedie. Den horrible musikside lægger sig kvalitetslammende over en film, der i sig selv kæmper med ujævnheder, men på trods af disse to massive kritikpunkter, kan Boomerang stadig ikke helt kan afskrives som rendyrket letbenet og total usignifikant. En af grundene er Eddie Murphy, der bløder karisma og overlegen komik og charme, og noget andet er, at instruktøren Reginald Hudlin blandt forudsigelighederne og den moderate underholdning, overraskende nok faktisk finder momenter, der måske ikke kan kaldes decideret ærlige eller autentiske, men i hvert fald reelle. Hudlin får ikke helt matchet anslaget til tyngde, som Murphy bringer, men Boomerang havde øjeblikke af større emotionel værdi, end jeg lige havde forventet. Robin Givens spiller forbavsende godt op til Murphy, mens Halle Berry leverer en af de få præstationer fra hendes side, som ikke kan kaldes for rædderlig. Tre småkuriøse stjerner og en stor glæde over at se Eddie Murphy-film igen.