Bloddryppende Anti-Imperialisme
5.0
Blodig, kulsort og ikke mindst kompleks horrorfilm, der under sin ret ydmyge genreforklædning gemmer på en stærk fordømmelse af Vestens imperialistiske fremfærd i verden; glimrende illustreret i både den bogstavelige kannibalisme og den billedlige fortæring og underminering af fremmede kulturer.
Filmens kritiske standpunkt underbygges yderligere af en række karakterer, hvis træk fremstiller varierede synspunkter af imperialistisk fremfærd: Robert Carlyle er fantastisk over-the-top, der i sin rolle som Ives personificerer imperialismens grimme ansigt - en legemliggørelse af Manifest Destiny, der i øvrigt refereres eksplicit henimod filmens finale. Guy Pearce er fremragende fåmælt som den fortabte kaptajn, Neal McDonough er den menige soldat (og filmens moralske kompas) og Jeffrey Jones er som altid vældig underholdende som officer.
Prikken over i'et er Damon Albarns helt igennem suveræne musik, der tilfører de blodtilsølede billeder en snert af syrlig humor og legelyst; selvom vi leger med store temaer her, er der ingen grund til at tage os selv så seriøst hele tiden.
Ravenous er altså en suspensefyldt, fåmælt, visuelt betagende og blodig omgang horror, der bruger indianermyter og legender til at fortælle en sælsom historie om vores jagt på mere: Mere land, mere magt, mere at fortære. Antonia Bird synes at ville fortælle os, at vi blot kører i samme, voldelige rille den dag i dag.
Som Ives så rammende siger : "Come April, it will all start again"
Filmens kritiske standpunkt underbygges yderligere af en række karakterer, hvis træk fremstiller varierede synspunkter af imperialistisk fremfærd: Robert Carlyle er fantastisk over-the-top, der i sin rolle som Ives personificerer imperialismens grimme ansigt - en legemliggørelse af Manifest Destiny, der i øvrigt refereres eksplicit henimod filmens finale. Guy Pearce er fremragende fåmælt som den fortabte kaptajn, Neal McDonough er den menige soldat (og filmens moralske kompas) og Jeffrey Jones er som altid vældig underholdende som officer.
Prikken over i'et er Damon Albarns helt igennem suveræne musik, der tilfører de blodtilsølede billeder en snert af syrlig humor og legelyst; selvom vi leger med store temaer her, er der ingen grund til at tage os selv så seriøst hele tiden.
Ravenous er altså en suspensefyldt, fåmælt, visuelt betagende og blodig omgang horror, der bruger indianermyter og legender til at fortælle en sælsom historie om vores jagt på mere: Mere land, mere magt, mere at fortære. Antonia Bird synes at ville fortælle os, at vi blot kører i samme, voldelige rille den dag i dag.
Som Ives så rammende siger : "Come April, it will all start again"
25/08-2016
