Kedelig og Prætentiøs Glam-Rock Farvelade
2.0
Stort anlagt jukebox-musical, der desværre falder meget igennem rigtig mange steder.
For det første havde det måske reddet noget af filmen, hvis den havde været en R-rated raunchy rockmusical, som den så gerne vil være, men problemet er nok snarere at der hverken er plot eller karakter nok til at man kan lade sig rive med af de stort opsatte numre, for i sin nuværende form er det blot kønsløse mennesker, der synger lige så kønsløst glam-rock. For det andet er historien simpelthen ikke interessant nok; karaktererne er så glatte og plankpolerede, at man ikke orker at sætte sig ind i deres problemer.
Dermed ikke sagt, at der ikke er et par lyspunkter. Her skal blandt andet nævnes Cruises Axl Rose/Bret Michaels vanskabning, der et par gange rammer de helt rigtige "toner" af over-the-top rockparodi. Og så skal der nævnes en fantastisk "love ballad" mellem Russell Brand og Alec Baldwin, der skal ses for at man tror på det.
Men alt i alt er filmen desværre alt, hvad den forsøger at gøre oprør mod: En alt for pæn og poleret udgave af "rock 'n roll". Ikke engang, hvis man skulle være en sucker for glam-rock er der noget at hente i dette kønsløse og klichéprægede Hollywood-spektakel.
Og nå ja: Så indeholder filmen en Journey-reference, der, bogstaveligt talt fik mig til at råbe af skærmen. Begge gange!
For det første havde det måske reddet noget af filmen, hvis den havde været en R-rated raunchy rockmusical, som den så gerne vil være, men problemet er nok snarere at der hverken er plot eller karakter nok til at man kan lade sig rive med af de stort opsatte numre, for i sin nuværende form er det blot kønsløse mennesker, der synger lige så kønsløst glam-rock. For det andet er historien simpelthen ikke interessant nok; karaktererne er så glatte og plankpolerede, at man ikke orker at sætte sig ind i deres problemer.
Dermed ikke sagt, at der ikke er et par lyspunkter. Her skal blandt andet nævnes Cruises Axl Rose/Bret Michaels vanskabning, der et par gange rammer de helt rigtige "toner" af over-the-top rockparodi. Og så skal der nævnes en fantastisk "love ballad" mellem Russell Brand og Alec Baldwin, der skal ses for at man tror på det.
Men alt i alt er filmen desværre alt, hvad den forsøger at gøre oprør mod: En alt for pæn og poleret udgave af "rock 'n roll". Ikke engang, hvis man skulle være en sucker for glam-rock er der noget at hente i dette kønsløse og klichéprægede Hollywood-spektakel.
Og nå ja: Så indeholder filmen en Journey-reference, der, bogstaveligt talt fik mig til at råbe af skærmen. Begge gange!
25/08-2016
