Dwayne Johnson stjæler hele showet med en forbløffende morsom rolle
4.0
Kort før deres high school reunion bliver Calvin kontaktet af Bob, som dengang var skolens store mobbeoffer. Calvin var i sin tid skolens mest lovende elev, men har nu et småkedeligt liv med job som bogholder. Bob er derimod blevet CIA-agent, og han beder Calvin om hjælp til at afsløre et komplot mod statens sikkerhed - men snart har de CIA i hælene, for Bob er nemlig efterlyst for forræderi.
Forfatter-instruktør Rawson Marshall Thurber - bedst kendt for "Dodgeball" - har her lavet en kombination af virkelig fjollet actionkomedie og overgearet buddy movie. Men også en film, der overraskende nok har noget på hjerte. Der er nemlig klare budskaber imod mobning og sympati for folk med problemer med selvværdet flettet ind i handlingen i "Central Intelligence". Som så i øvrigt har et papirstyndt plot om noget med nogle satellitkoder, der skal sælges til de onde, mens CIA løber forvirret rundt.
Filmen bliver basalt set båret af én ting, nemlig Dwayne Johnsons rolle som mobbeofferet Bob, der nu har trænet sig op til et kæmpestort, godmodigt muskelbundt, som også lige er superagent. Det lyder langt ude, og det er det, men Johnson hiver den faktisk hjem i flot stil. Han har vist et upoleret talent for komedie i sine tidligere film, og her bliver det spillet flottere ud end nogensinde før. Man skal muligvis se det for at tro det, men han er både morsom og bundsympatisk som supermanden, der stadig har et hjerte af guld, stadig elsker En Vogue - og stadig hader mobbere.
Forfatter-instruktør Thurber får også glimrende ting ud af at lade Johnson overspille sin rolle så meget, at han ofte virker lettere skør, og der er både velfungerende slapstick i actionscenerne og en veletableret running joke over, hvor hypersej Bob er.
Til gengæld er Kevin Hart markant svagere som Calvin, der godt nok fungerer o.k. som den mur af normalitet, Johnson kan spille op ad. Men Harts rolle er simpelt hen ikke specielt interessant, og særligt hele hans sideplot omkring et utilfredsstillende ægteskab er temmelig ligegyldigt. Og så er det klart en smagssag, men jeg tænder generelt ikke så meget på den form for hysterisk freakout-komik, som Hart står for (med tydelig inspiration fra Richard Pryor).
Men samlet set er "Central Intelligence" et overraskende underholdende bekendtskab, hvor Dwayne Johnson får lov til at folde sig ud som aldrig før. Og det gør han altså bl.a. med en sympatisk løftet pegefinger omkring mobning og de konsekvenser, det kan have for selvværdet. Fire små stjerner herfra.
Forfatter-instruktør Rawson Marshall Thurber - bedst kendt for "Dodgeball" - har her lavet en kombination af virkelig fjollet actionkomedie og overgearet buddy movie. Men også en film, der overraskende nok har noget på hjerte. Der er nemlig klare budskaber imod mobning og sympati for folk med problemer med selvværdet flettet ind i handlingen i "Central Intelligence". Som så i øvrigt har et papirstyndt plot om noget med nogle satellitkoder, der skal sælges til de onde, mens CIA løber forvirret rundt.
Filmen bliver basalt set båret af én ting, nemlig Dwayne Johnsons rolle som mobbeofferet Bob, der nu har trænet sig op til et kæmpestort, godmodigt muskelbundt, som også lige er superagent. Det lyder langt ude, og det er det, men Johnson hiver den faktisk hjem i flot stil. Han har vist et upoleret talent for komedie i sine tidligere film, og her bliver det spillet flottere ud end nogensinde før. Man skal muligvis se det for at tro det, men han er både morsom og bundsympatisk som supermanden, der stadig har et hjerte af guld, stadig elsker En Vogue - og stadig hader mobbere.
Forfatter-instruktør Thurber får også glimrende ting ud af at lade Johnson overspille sin rolle så meget, at han ofte virker lettere skør, og der er både velfungerende slapstick i actionscenerne og en veletableret running joke over, hvor hypersej Bob er.
Til gengæld er Kevin Hart markant svagere som Calvin, der godt nok fungerer o.k. som den mur af normalitet, Johnson kan spille op ad. Men Harts rolle er simpelt hen ikke specielt interessant, og særligt hele hans sideplot omkring et utilfredsstillende ægteskab er temmelig ligegyldigt. Og så er det klart en smagssag, men jeg tænder generelt ikke så meget på den form for hysterisk freakout-komik, som Hart står for (med tydelig inspiration fra Richard Pryor).
Men samlet set er "Central Intelligence" et overraskende underholdende bekendtskab, hvor Dwayne Johnson får lov til at folde sig ud som aldrig før. Og det gør han altså bl.a. med en sympatisk løftet pegefinger omkring mobning og de konsekvenser, det kan have for selvværdet. Fire små stjerner herfra.
01/09-2016
