Superjuks
2.0
Seks fængslede superskurke bliver rekrutteret til at udføre black ops-operationer for de amerikanske sikkerhedstjenester. Deres første mission bliver at stoppe en ældgammel ond ånd, der har besat en arkæolog og givet hende store magiske kræfter.
Med "Suicide Squad" forlader DC-filmuniverset for første gang tegneseriernes mest klassiske helte til fordel for en fortælling om antihelte, der er tvunget til at være gode. Filmen lægger sig kronologisk lige efter begivenhederne i "Batman v Superman", som bliver brugt som forklaring på, at regeringen gerne vil have sine egne superagenter til at gøre det beskidte arbejde - og selv om tonen i "Suicide Squad" er anderledes, læner den sig da også tydeligt op ad den bombastiske stil, Zack Snyder har etableret i de sidste to film med Superman.
Her er David Ayer godt nok koblet på som forfatter-instruktør, men visuelt kopierer Ayer meget fra Snyders nærmest brutalistiske opbygning, og inspirationen er nok allertydeligst i den måde, forskellige kendte pop- og rocknumre bliver brugt som larmende baggrund i flere sekvenser. Det minder utroligt meget om den måde, Snyder brugte musikken på i "Sucker Punch".
Det siger så også meget om "Suicide Squad", for groft sagt er det en film, der forsøger at larme sig ud af alle problemer. Alle forsøg på nuanceret historiefortælling eller basal spændingsopbygning bliver overdøvet af visuel og musikalsk larm i en film, der hele tiden jagter højdepunkter på en så primitiv måde, at det decideret er trættende. Det virker simpelt hen, som om filmen er skrevet og klippet af folk med et attention span på 10 sekunder.
Jeg havde i forvejen et meget ambivalent forhold til David Ayer, der har lavet glimrende film - hans forrige, "Fury", var fx rigtig god - men også har flere deciderede stinkere på CV'et. Og "Suicide Squad" lægger sig desværre i den sidstnævnte kategori. Den er uelegant, usammenhængende og u-alt muligt andet. Det går galt helt fra starten med en ekstremt klodset præsentation af antiheltene, og derfra kører det bare endnu mere af sporet i en film, der aldrig rigtig får koncentreret sin fortælling om noget. Ud over at det tilsyneladende bare skal være fedt at se på nogle antihelte med kækt sorthumoristiske replikker.
Blandt dem er Margot Robbie klart bedst som Jokerens gale kæreste, Harley Quinn. Robbie har langt de fleste af filmens morsomme replikker, og det er virkelig godt klaret at få sin rolle til at fungere, når man går rundt med hotpants og baseballbat midt i sådan en rodebutik. Jared Leto er til gengæld ikke synderligt overbevisende i sine få scener som Jokeren, men der er arven fra Heath Ledger også meget tung. Ud over Robbie giver jeg også et plus for Will Smith, der kommer ret godt ud af sin ekstremt klichéfyldte rolle som supersnigskytten Deadshot, men derudover er filmens persongalleri tyndt og uengagerende. Skuespillerne har så heller ingenting at arbejde med. Hvorfor er Jai Courtneys rolle som Captain Boomerang fx overhovedet med i denne film? For slet ikke at tale om Cara Delevingne, der på ingen måde overbeviser som den hypermagiske superskurk The Enchantress.
Jeg vil gerne give "Suicide Squad", at det ind imellem lykkes at lave visuelt flotte scener i filmens konstante jagt på højdepunkter, hvor den også rammer et par morsomme replikskifter. Men samlet set er den noget forfærdeligt juks, som er helt nede og konkurrere med "Fantastic Four" om at være de seneste års dårligste superheltefilm. Der går rygter, om at det ikke kun er David Ayers skyld, fordi den skulle være blevet skamklippet af producenterne. Men resultatet er i hvert fald sørgeligt ringe - særligt når man tænker på, hvor stort potentiale der egentlig var for at lave noget atypisk for genren. Nogen ny "Deadpool" er "Suicide Squad" bare slet, slet ikke.
Det er to meget små stjerner herfra.
Med "Suicide Squad" forlader DC-filmuniverset for første gang tegneseriernes mest klassiske helte til fordel for en fortælling om antihelte, der er tvunget til at være gode. Filmen lægger sig kronologisk lige efter begivenhederne i "Batman v Superman", som bliver brugt som forklaring på, at regeringen gerne vil have sine egne superagenter til at gøre det beskidte arbejde - og selv om tonen i "Suicide Squad" er anderledes, læner den sig da også tydeligt op ad den bombastiske stil, Zack Snyder har etableret i de sidste to film med Superman.
Her er David Ayer godt nok koblet på som forfatter-instruktør, men visuelt kopierer Ayer meget fra Snyders nærmest brutalistiske opbygning, og inspirationen er nok allertydeligst i den måde, forskellige kendte pop- og rocknumre bliver brugt som larmende baggrund i flere sekvenser. Det minder utroligt meget om den måde, Snyder brugte musikken på i "Sucker Punch".
Det siger så også meget om "Suicide Squad", for groft sagt er det en film, der forsøger at larme sig ud af alle problemer. Alle forsøg på nuanceret historiefortælling eller basal spændingsopbygning bliver overdøvet af visuel og musikalsk larm i en film, der hele tiden jagter højdepunkter på en så primitiv måde, at det decideret er trættende. Det virker simpelt hen, som om filmen er skrevet og klippet af folk med et attention span på 10 sekunder.
Jeg havde i forvejen et meget ambivalent forhold til David Ayer, der har lavet glimrende film - hans forrige, "Fury", var fx rigtig god - men også har flere deciderede stinkere på CV'et. Og "Suicide Squad" lægger sig desværre i den sidstnævnte kategori. Den er uelegant, usammenhængende og u-alt muligt andet. Det går galt helt fra starten med en ekstremt klodset præsentation af antiheltene, og derfra kører det bare endnu mere af sporet i en film, der aldrig rigtig får koncentreret sin fortælling om noget. Ud over at det tilsyneladende bare skal være fedt at se på nogle antihelte med kækt sorthumoristiske replikker.
Blandt dem er Margot Robbie klart bedst som Jokerens gale kæreste, Harley Quinn. Robbie har langt de fleste af filmens morsomme replikker, og det er virkelig godt klaret at få sin rolle til at fungere, når man går rundt med hotpants og baseballbat midt i sådan en rodebutik. Jared Leto er til gengæld ikke synderligt overbevisende i sine få scener som Jokeren, men der er arven fra Heath Ledger også meget tung. Ud over Robbie giver jeg også et plus for Will Smith, der kommer ret godt ud af sin ekstremt klichéfyldte rolle som supersnigskytten Deadshot, men derudover er filmens persongalleri tyndt og uengagerende. Skuespillerne har så heller ingenting at arbejde med. Hvorfor er Jai Courtneys rolle som Captain Boomerang fx overhovedet med i denne film? For slet ikke at tale om Cara Delevingne, der på ingen måde overbeviser som den hypermagiske superskurk The Enchantress.
Jeg vil gerne give "Suicide Squad", at det ind imellem lykkes at lave visuelt flotte scener i filmens konstante jagt på højdepunkter, hvor den også rammer et par morsomme replikskifter. Men samlet set er den noget forfærdeligt juks, som er helt nede og konkurrere med "Fantastic Four" om at være de seneste års dårligste superheltefilm. Der går rygter, om at det ikke kun er David Ayers skyld, fordi den skulle være blevet skamklippet af producenterne. Men resultatet er i hvert fald sørgeligt ringe - særligt når man tænker på, hvor stort potentiale der egentlig var for at lave noget atypisk for genren. Nogen ny "Deadpool" er "Suicide Squad" bare slet, slet ikke.
Det er to meget små stjerner herfra.
03/09-2016
