Hamrende Genkendelig (og underholdende) Moralfortælling
4.0
War Dogs er instrueret af Todd Phillips og har Miles Teller og Jonah Hill i hovedrollerne som de to unge våbenhandlere, der vinder en massiv Pentagon-kontrakt om at bevæbne USAs styrker i Irak og Afghanistan.
War Dogs hører under en tematisk genre, der står mit hjerte meget nært: Nemlig rags-to-riches versionen af den amerikanske drøm, hvor alt kan ske så længe man har attituden og forstand på at udnytte et frit marked. En tematisk genre, som især Martin Scorsese har været stor eksponent for.
Og Phillips lægger da heller ikke skjul på, at han gerne vil være lidt af en discount-Scorsese (sagt med fuld respekt). Udover den traditionelle rags-to-riches historie, bliver plottet eksponeret af en hidsig blanding af voice-over, lange tracking-shots, freeze-frames og et soundtrack, der er spækket med populærmusik fra de sidste 40 år. Men samtidig sætter Phillips også sit eget semi-dokumentariske præg på billedsiden med en flittig blanding af håndholdt kamera og lyskontraster, der fremhæver intensiteten i de mere alvorlige scener ... Og så har jeg umådeligt svært ved at hade en film, der spiller Prodigal Son mens en helikopter regner helvedesild over oprørere i Fallujah. Det er satirisk og stiliseret i en sådan grad, at man tilgiver mange af filmens andre svagheder.
For dem er der nemlig også nogle af. Engang imellem er filmen klippet lidt mærkeligt med små vingnetter, der nærmest ikke har nogen egentlig betydning for historien. Og nu og da mister filmen lidt sit hidsige tempo, men kommer i omdrejninger igen.
Dette skyldes især Jonah Hills helt løsslupne udlægning af et pengebesat kokainvrag, der kun venter på sit snit til at røvrende sin makker (og har den sjoveste latter jeg længe har hørt). Miles Teller gør det også godt som den mere straight David, der sådan set kun har sin families bedste i tankerne ... Og så tager Bradley Cooper virkelig kegler i en isende cameo, hvor man ikke er et sekund i tvivl om hvad karakteren gør og er i stand til ... What a scene-stealer!
Alt i alt er War Dogs en god tilføjelse til den efterhånden lange række af film, der udforsker de mørkere sider af Den Amerikanske Drøm ... Og hvad vigtigere er: Den er hamrende underholdende og forstår at gribe sit publikum! Hvis bare Hollywood gjorde sig lige så umage hver gang, ville standarden være en lidt anden. Hvis du elsker film som Scarface, Pain & Gain og Wolf of Wall Street, går du ikke skuffet fra mødet med de to krigskøtere!
War Dogs hører under en tematisk genre, der står mit hjerte meget nært: Nemlig rags-to-riches versionen af den amerikanske drøm, hvor alt kan ske så længe man har attituden og forstand på at udnytte et frit marked. En tematisk genre, som især Martin Scorsese har været stor eksponent for.
Og Phillips lægger da heller ikke skjul på, at han gerne vil være lidt af en discount-Scorsese (sagt med fuld respekt). Udover den traditionelle rags-to-riches historie, bliver plottet eksponeret af en hidsig blanding af voice-over, lange tracking-shots, freeze-frames og et soundtrack, der er spækket med populærmusik fra de sidste 40 år. Men samtidig sætter Phillips også sit eget semi-dokumentariske præg på billedsiden med en flittig blanding af håndholdt kamera og lyskontraster, der fremhæver intensiteten i de mere alvorlige scener ... Og så har jeg umådeligt svært ved at hade en film, der spiller Prodigal Son mens en helikopter regner helvedesild over oprørere i Fallujah. Det er satirisk og stiliseret i en sådan grad, at man tilgiver mange af filmens andre svagheder.
For dem er der nemlig også nogle af. Engang imellem er filmen klippet lidt mærkeligt med små vingnetter, der nærmest ikke har nogen egentlig betydning for historien. Og nu og da mister filmen lidt sit hidsige tempo, men kommer i omdrejninger igen.
Dette skyldes især Jonah Hills helt løsslupne udlægning af et pengebesat kokainvrag, der kun venter på sit snit til at røvrende sin makker (og har den sjoveste latter jeg længe har hørt). Miles Teller gør det også godt som den mere straight David, der sådan set kun har sin families bedste i tankerne ... Og så tager Bradley Cooper virkelig kegler i en isende cameo, hvor man ikke er et sekund i tvivl om hvad karakteren gør og er i stand til ... What a scene-stealer!
Alt i alt er War Dogs en god tilføjelse til den efterhånden lange række af film, der udforsker de mørkere sider af Den Amerikanske Drøm ... Og hvad vigtigere er: Den er hamrende underholdende og forstår at gribe sit publikum! Hvis bare Hollywood gjorde sig lige så umage hver gang, ville standarden være en lidt anden. Hvis du elsker film som Scarface, Pain & Gain og Wolf of Wall Street, går du ikke skuffet fra mødet med de to krigskøtere!
04/09-2016
