Hippie-hejs, med mening.
5.0
Efter mediernes rørende enighed om filmens fortræffeligheder, havde jeg set frem til at se den i biffen. Og endelig fik jeg taget mig sammen til at komme afsted, hvilket jeg absolut ikke har fortrudt.
Det er en feel-good film, med komiske undertoner - men samtidig har den masser på spil, og tonelejet skifter fra sjov til alvor og tilbage igen.
Jeg blev med det samme fanget af familien, som lever et vildmarks liv i pagt med naturen - med en far (spillet genialt af Viggo Mortensen) som på (næsten) alle områder opdrager sine seks børn mentalt, intellektuelt og fysisk, på et nærmest overmenneskeligt niveau.
Tilsyneladende lever de i en lykkelig symbiose, langt fra normal vestlig levevis og helt i pagt med naturen.
Men så godt er det naturligvis ikke. Der lurer et oprør mod faderens strenge, men hudløst ærlige opdragelse - hvilket man i starten kun opfatter i små glimt. Samtidig har børnenes mor været fraværende i 3½ måned, på grund af sygdom.
I filmens første halvdel arbejder vi os helt ind i kernen på familien, og det er tid givet godt ud - for det giver et præcist indblik i hvorfor der opstår sprækker i sammenholdet.
Som der står i filmens resume - så det bør ikke være en spoiler - så begår moderen selvmord. Det tvinger familien til at tage stilling - og til at tage på en rejse, som bliver et opgør med både deres egen levevis og det etablerede samfund.
Mødet med samfundet, viser tydeligt at børnene på mange måder er intellektuelt overlegne, men også at de i den grad er socialt handicappede og uforberedte i forhold til resten af verden.
På trods af at filmen er fyldt med tunge klicheer, og obligatoriske scener med rørstrømskhed - så er den også fyldt med sandheder og humor.
Viggo Mortensen bør modtage en Oscarnominering, hvis der er retfærdighed til - han spiller ganske enkelt blændende, og det er svært at se andre naile lige præsis den rolle, som han gør. Om han så skal kunne gå hele vejen, må afhænge af hvilke præstationer vi ellers ser. Men jeg vil sammenligne hans spil med Jack Nicholson's fra One Flew Over the Cuckoo's Nest.
Når man forlader biografen, så er en ting sikkert - man vender lige sit eget liv en ekstra gang. For selv om modsætninger er skåret skarpt. Så fortæller filmen, trods hippie-logik, at der ikke findes en rigtig løsning at leve efter - eller en eviggyldig sandhed. Du er nødt til at finde din egen.
8/10 - og 5/6
Det er en feel-good film, med komiske undertoner - men samtidig har den masser på spil, og tonelejet skifter fra sjov til alvor og tilbage igen.
Jeg blev med det samme fanget af familien, som lever et vildmarks liv i pagt med naturen - med en far (spillet genialt af Viggo Mortensen) som på (næsten) alle områder opdrager sine seks børn mentalt, intellektuelt og fysisk, på et nærmest overmenneskeligt niveau.
Tilsyneladende lever de i en lykkelig symbiose, langt fra normal vestlig levevis og helt i pagt med naturen.
Men så godt er det naturligvis ikke. Der lurer et oprør mod faderens strenge, men hudløst ærlige opdragelse - hvilket man i starten kun opfatter i små glimt. Samtidig har børnenes mor været fraværende i 3½ måned, på grund af sygdom.
I filmens første halvdel arbejder vi os helt ind i kernen på familien, og det er tid givet godt ud - for det giver et præcist indblik i hvorfor der opstår sprækker i sammenholdet.
Som der står i filmens resume - så det bør ikke være en spoiler - så begår moderen selvmord. Det tvinger familien til at tage stilling - og til at tage på en rejse, som bliver et opgør med både deres egen levevis og det etablerede samfund.
Mødet med samfundet, viser tydeligt at børnene på mange måder er intellektuelt overlegne, men også at de i den grad er socialt handicappede og uforberedte i forhold til resten af verden.
På trods af at filmen er fyldt med tunge klicheer, og obligatoriske scener med rørstrømskhed - så er den også fyldt med sandheder og humor.
Viggo Mortensen bør modtage en Oscarnominering, hvis der er retfærdighed til - han spiller ganske enkelt blændende, og det er svært at se andre naile lige præsis den rolle, som han gør. Om han så skal kunne gå hele vejen, må afhænge af hvilke præstationer vi ellers ser. Men jeg vil sammenligne hans spil med Jack Nicholson's fra One Flew Over the Cuckoo's Nest.
Når man forlader biografen, så er en ting sikkert - man vender lige sit eget liv en ekstra gang. For selv om modsætninger er skåret skarpt. Så fortæller filmen, trods hippie-logik, at der ikke findes en rigtig løsning at leve efter - eller en eviggyldig sandhed. Du er nødt til at finde din egen.
8/10 - og 5/6
07/09-2016
