Spionkomedie vs engelsk underklasse.

Sacha Baron Cohen ser ud til at være færdig med sine halv-dokumentaristiske komedier, og har slået sig ned på de rene komedier.

Jeg tror også at kombinationen skjult kamera/konstruerede situationer er afprøvet, og jeg var nået til et punkt hvor jeg ofte tvivlede på at scenerne var helt ægte - dermed forsvandt noget af det sjove.

Grimsby er dels den gængse spionkomedie, som ligner en spionfilm med et plot om masseudslettelse - tilsat tilpas crazy situationer. Og dels er den Sacha Baron Cohen's kærlige kommentar til den engelske underklasse - som han udstiller på det grusomste.

Teknisk fejler filmen ikke noget, og Mark Strong er perfekt som den glatte og perfekte engelske spion. Faktisk fik jeg helt lyst til at se en hel spionfilm med ham som agent.

Filmen deler nok vandene mest, når den befinder sig under bæltestedet - og det er ret ofte! Forskellen fra Mike Myers Austin Powers til Grimsby ligger i det visuelle. Sacha Baron Cohen insisterer på at vi skal have kønsdele i ansigtet, og fred være med det.

Plottet er selvfølgelig ligegyldigt, og tjener udelukkende det formål at bringe de enkelte sketches videre.

Alt i alt er Grimsby en harmløs prut, som sporadisk tvinger smil frem - men langtfra ender som en klassiker.