Feelgood - De Niro
4.0
Robert De Niro, som tidligere var mest kendt for sine skarpe fremstilling af personer på kant med samfundet, har fundet en ny niche som vis og eftertænksom "gammelfar". Og det gør han selvfølgelig glimrende, uden at få en fibersprængning på grund af overanstrengelse.
Historien er på mange måder banal. En hårdtarbejdende iværksætter Jules (Anne Hathaway) bruger mere tid på sin virksomhed, end på familien derhjemme - og som så mange før hende, tør hun ikke overlade arbejdsopgaver til andre, men insisterer på at gøre alting selv. På trods af at det tydeligt går ud over både arbejdspladsen og privatlivet, afviser hun alle forslag om en aflastende, administrerende direktør.
Her kommer Ben (De Niro) ind. Enkemand, som søger efter et formål med resten af livet - hurtigt bliver han lynafleder, først i arbejdslivet og senere privat.
Filmen bevæger sig over gennemsnittet af normale feel-good film, fordi den ikke finder den sædvanlige perfekte løsning på problemerne, som tårner sig op - men istedet lander på et tåleligt og realistisk kompromis. Uden på noget tidspunkt at angle efter de helt store følelser.
Der insisteres også på at man ikke behøver at være gammel, på grund af cifre fra en dåbsattest - og Ben er da også særdeles eftertragtet på singlemarkedet. Det giver anledning til et herligt gensyn med Rene Russo - som jeg generelt synes har medvirket i alt for få film.
Historien er på mange måder banal. En hårdtarbejdende iværksætter Jules (Anne Hathaway) bruger mere tid på sin virksomhed, end på familien derhjemme - og som så mange før hende, tør hun ikke overlade arbejdsopgaver til andre, men insisterer på at gøre alting selv. På trods af at det tydeligt går ud over både arbejdspladsen og privatlivet, afviser hun alle forslag om en aflastende, administrerende direktør.
Her kommer Ben (De Niro) ind. Enkemand, som søger efter et formål med resten af livet - hurtigt bliver han lynafleder, først i arbejdslivet og senere privat.
Filmen bevæger sig over gennemsnittet af normale feel-good film, fordi den ikke finder den sædvanlige perfekte løsning på problemerne, som tårner sig op - men istedet lander på et tåleligt og realistisk kompromis. Uden på noget tidspunkt at angle efter de helt store følelser.
Der insisteres også på at man ikke behøver at være gammel, på grund af cifre fra en dåbsattest - og Ben er da også særdeles eftertragtet på singlemarkedet. Det giver anledning til et herligt gensyn med Rene Russo - som jeg generelt synes har medvirket i alt for få film.
09/09-2016
