Budskab modtaget!

4.0
Hvad er det modsatte af en OCD-ramt som konstant søger renlighed?

Svar; Hovedpersonen Helen i Vådområder.

Faktisk gør hun en dyd ud af at eksperimentere med at dyrke forskellige bakterieformer - og man er ikke i tvivl om at hun må være et no-go som seksualpartner, med mindre man lige mangler en køns og/eller underlivs infektion.

Selve den underliggende historie er ikke ret vigtig, men ligger kun til grund for at føre os gennem en lang række af klamme og ulækre situationer.

Det gøres dog ikke uden humor og en stor portion charme - og midt i det hele er man nødt til at tage stilling til om, hvor vigtig personlig hygiejne egentlig er. Hvis man skulle være i tvivl.

Tilbage står man med en provokerende og sjov film, som ikke er for sarte sjæle - men absolut værd at se.
Vådområder