208 sekunder omsat til film.
4.0
Hvordan skaber man en dramatisk film, ud af et hændelsesforløb som går fra at et fly letter - og begge motorer sætter ud på grund af en fugleflok - hvorefter kaptajnen nødlander i Hudsonfloden 208 sekunder senere. Især når det er en historie, som alle kender?
Ikke at det ikke er dramatisk nok, at skulle lande et fly uden motorhjælp med 155 sjæle om vinteren - midt i en flod!
Problemet med drama biografier, er ofte at man ved præcist hvad der vil ske - og så er der tre muligheder;
1. Man kan enten at lave et kedeligt handlingsreferat baseret på hændelserne som de skete.
2. Man kan opfinde et ekstra drama, og dramatisere det yderligere.
3. Man kan tilføje en ny dimension, baseret på virkeligheden, som kun ganske få kendte til.
Clint Eastwood valgte klogt det sidste, og allierede sig med helten selv - kaptajn Chesley 'Sully' Sullenberger og hans bog; "Highest Duty"
Kan noget, som set udefra var et mirakel, være forkert? Ja selvfølgelig kan det det - for måske kunne flyet være landet på en sikker landingsbane, uden risiko for mennesker - og uden yderligere skade på flyet.
NTSB (the National Transportation Safety Board) og diverse medier undersøgte den mulighed - og flere medier satte spørgsmålstegn om, hvorvidt Sully faktisk var den helt, han blev antaget for.
Det virkelige drama udspiller sig derfor mest hos hovedpersonen selv. Hans troværdighed, eftermæle og karriere er på spil. Og selvom han i situationen var sikker på at han handlede rigtigt, så opstår tvivlen.
Vi føres gennem Sully's mareridt om hvad der kunne være sket, og får selvfølgelig et grundigt hændelsesforløb - før afgang (med få velvalgte passagerer, som eksempler), til katastrofen indtræffer - og til New York's andre helte træder til for at redde de nødstedte på floden.
Da det kommer til en afgørende høring, med simulerede hændelsesforløb over alternative landinger, er det igen Sully som står alene med sin beslutning. "I've delivered a million passengers over 40 years yet in the end I'm going to be judged on 208 seconds...".
Nogen mener at det er Oscar materiale, både for Hank's og Eastwood. Jeg synes det er en solid præstation, som beskriver et menneske som i løbet af få sekunder skal træffe en livsvigtig beslutning for mange. Men som egentlig bare gjorde sin pligt.
Clint'en forfalder ikke til at overdramatisere historien, eller at tilføje musik eller applaus som kunne have presset tårekanalerne.
NTSB får en løftet pegefinger - men ellers er filmen et værdigt punktum for en modig beslutning.
8/10. 4/6
Ikke at det ikke er dramatisk nok, at skulle lande et fly uden motorhjælp med 155 sjæle om vinteren - midt i en flod!
Problemet med drama biografier, er ofte at man ved præcist hvad der vil ske - og så er der tre muligheder;
1. Man kan enten at lave et kedeligt handlingsreferat baseret på hændelserne som de skete.
2. Man kan opfinde et ekstra drama, og dramatisere det yderligere.
3. Man kan tilføje en ny dimension, baseret på virkeligheden, som kun ganske få kendte til.
Clint Eastwood valgte klogt det sidste, og allierede sig med helten selv - kaptajn Chesley 'Sully' Sullenberger og hans bog; "Highest Duty"
Kan noget, som set udefra var et mirakel, være forkert? Ja selvfølgelig kan det det - for måske kunne flyet være landet på en sikker landingsbane, uden risiko for mennesker - og uden yderligere skade på flyet.
NTSB (the National Transportation Safety Board) og diverse medier undersøgte den mulighed - og flere medier satte spørgsmålstegn om, hvorvidt Sully faktisk var den helt, han blev antaget for.
Det virkelige drama udspiller sig derfor mest hos hovedpersonen selv. Hans troværdighed, eftermæle og karriere er på spil. Og selvom han i situationen var sikker på at han handlede rigtigt, så opstår tvivlen.
Vi føres gennem Sully's mareridt om hvad der kunne være sket, og får selvfølgelig et grundigt hændelsesforløb - før afgang (med få velvalgte passagerer, som eksempler), til katastrofen indtræffer - og til New York's andre helte træder til for at redde de nødstedte på floden.
Da det kommer til en afgørende høring, med simulerede hændelsesforløb over alternative landinger, er det igen Sully som står alene med sin beslutning. "I've delivered a million passengers over 40 years yet in the end I'm going to be judged on 208 seconds...".
Nogen mener at det er Oscar materiale, både for Hank's og Eastwood. Jeg synes det er en solid præstation, som beskriver et menneske som i løbet af få sekunder skal træffe en livsvigtig beslutning for mange. Men som egentlig bare gjorde sin pligt.
Clint'en forfalder ikke til at overdramatisere historien, eller at tilføje musik eller applaus som kunne have presset tårekanalerne.
NTSB får en løftet pegefinger - men ellers er filmen et værdigt punktum for en modig beslutning.
8/10. 4/6
12/09-2016
