Beckinsale er den perfekte manipulator
4.0
I 1790'ernes England er en yngre adelig enke på udkig efter en ny mand, mens hendes rygte som en farlig flirt og manipulator rejser i forvejen blandt familie og venner. Samtidig forsøger hun at gemme sin 16-årige datter væk, så hun ikke kommer i vejen for moderens planer.
"Love & Friendship" er baseret på ét af Jane Austens mindre kendte værker, nemlig den korte roman "Lady Susan", som Austen skrev, et par årtier før hun fik udgivet de bøger, som i dag betragtes som udødelige klassikere. Dette er da også den første filmatisering af "Lady Susan", som forfatter-instruktør Whit Stillman har omsat til en nydelig periodefilm med masser af plads til Austens bidske humor.
Austens satiriske blik på samtidens bedre borgerskab er nemlig også i høj grad til stede i denne historie, som dog adskiller sig fra hendes store romaner ved at have en virkelig usympatisk antiheltinde i centrum. Lady Susan Vernon er simpelt hen ikke noget godt menneske. Hun lyver og bedrager, manipulerer og kommanderer - og skifter lynhurtigt standpunkt eller forklaring, så snart det passer i hendes kram. Plus at hun på groveste vis undertrykker sin datter, der nærmest ikke må åbne munden uden tilladelse fra sin mor.
Det er én læsning af Lady Susan. En anden er, at der bag egoisten også gemmer sig en højt intelligent og snarrådig kvinde, der udnytter de eneste muligheder, hun har i datidens samfund. Hvor hun som en enke uden formue er overladt til at leve på andres nåde, ikke mindst fordi familien ville tabe ansigt, hvis de lod hende sejle sin egen sø (hvilket nogle af dem så alligevel vælger at gøre, når den farlige lady har opført sig for groft).
Den dobbelthed i hovedrollen var det, der gjorde "Love & Friendship" interessant for mig, samtidig med at den også er seriøst morsom i nogle af de elegante replikskifter. Desværre får forfatter-instruktør Stillman ikke reddet den helt i mål, for hans meget formaliserede fortællestil bliver lidt ensformig til sidst, efter at den ellers føles forfriskende i starten. Jeg savnede nogle temposkift eller mere markerede vendepunkter, før alle brikker i historien til sidst falder på plads.
På vej dertil kan man så nyde Kate Beckinsale, der er fuldstændig dominerende i hovedrollen. Beckinsale har jo i mange år mest lavet action og thrillere med vampyrer og den slags - men her stråler hun med en helt anden form for talent. Hun er morsom, elegant og særdeles overbevisende, mens hun fyrer den ene elegante sviner af en replik af efter den anden, og Lady Susan efterlader alt og alle totalt rundtossede. Det er nok ikke meningen, men det føles næsten som et nik til nutidens debat om det postfaktuelle samfund, når hovedpersonen er i stand til at tale sig ud af de mest umulige situationer - selv når hun er taget på fersk gerning.
Beckinsale er så forrygende, at det meste af skuespillerholdet blegner i forhold til hende - ikke mindst Chloë Sevigny, der virker alt for påtaget som Lady Susans amerikanske veninde og sammensvorne. Tom Bennett er morsom som en meget fatsvag adelsmand, og Morfydd Clark gør det o.k. som datteren, men ellers er det her virkelig Beckinsales show.
Som nævnt synes jeg ikke, at Stillman får filmen helt i mål, fordi historien så at sige flader ud undervejs. Men "Love & Friendship" er rent teknisk en velproduceret periodefilm, og om ikke andet er den værd at se for hovedrollen alene - hvis man da ikke hører til blandt dem, der vil se den, bare fordi det er en sjælden Austen-historie. Jeg synes i hvert fald, det er interessant at se en film af denne type med en så skarp og stærk, men også grundlæggende usympatisk kvinderolle i front.
"Love & Friendship" er baseret på ét af Jane Austens mindre kendte værker, nemlig den korte roman "Lady Susan", som Austen skrev, et par årtier før hun fik udgivet de bøger, som i dag betragtes som udødelige klassikere. Dette er da også den første filmatisering af "Lady Susan", som forfatter-instruktør Whit Stillman har omsat til en nydelig periodefilm med masser af plads til Austens bidske humor.
Austens satiriske blik på samtidens bedre borgerskab er nemlig også i høj grad til stede i denne historie, som dog adskiller sig fra hendes store romaner ved at have en virkelig usympatisk antiheltinde i centrum. Lady Susan Vernon er simpelt hen ikke noget godt menneske. Hun lyver og bedrager, manipulerer og kommanderer - og skifter lynhurtigt standpunkt eller forklaring, så snart det passer i hendes kram. Plus at hun på groveste vis undertrykker sin datter, der nærmest ikke må åbne munden uden tilladelse fra sin mor.
Det er én læsning af Lady Susan. En anden er, at der bag egoisten også gemmer sig en højt intelligent og snarrådig kvinde, der udnytter de eneste muligheder, hun har i datidens samfund. Hvor hun som en enke uden formue er overladt til at leve på andres nåde, ikke mindst fordi familien ville tabe ansigt, hvis de lod hende sejle sin egen sø (hvilket nogle af dem så alligevel vælger at gøre, når den farlige lady har opført sig for groft).
Den dobbelthed i hovedrollen var det, der gjorde "Love & Friendship" interessant for mig, samtidig med at den også er seriøst morsom i nogle af de elegante replikskifter. Desværre får forfatter-instruktør Stillman ikke reddet den helt i mål, for hans meget formaliserede fortællestil bliver lidt ensformig til sidst, efter at den ellers føles forfriskende i starten. Jeg savnede nogle temposkift eller mere markerede vendepunkter, før alle brikker i historien til sidst falder på plads.
På vej dertil kan man så nyde Kate Beckinsale, der er fuldstændig dominerende i hovedrollen. Beckinsale har jo i mange år mest lavet action og thrillere med vampyrer og den slags - men her stråler hun med en helt anden form for talent. Hun er morsom, elegant og særdeles overbevisende, mens hun fyrer den ene elegante sviner af en replik af efter den anden, og Lady Susan efterlader alt og alle totalt rundtossede. Det er nok ikke meningen, men det føles næsten som et nik til nutidens debat om det postfaktuelle samfund, når hovedpersonen er i stand til at tale sig ud af de mest umulige situationer - selv når hun er taget på fersk gerning.
Beckinsale er så forrygende, at det meste af skuespillerholdet blegner i forhold til hende - ikke mindst Chloë Sevigny, der virker alt for påtaget som Lady Susans amerikanske veninde og sammensvorne. Tom Bennett er morsom som en meget fatsvag adelsmand, og Morfydd Clark gør det o.k. som datteren, men ellers er det her virkelig Beckinsales show.
Som nævnt synes jeg ikke, at Stillman får filmen helt i mål, fordi historien så at sige flader ud undervejs. Men "Love & Friendship" er rent teknisk en velproduceret periodefilm, og om ikke andet er den værd at se for hovedrollen alene - hvis man da ikke hører til blandt dem, der vil se den, bare fordi det er en sjælden Austen-historie. Jeg synes i hvert fald, det er interessant at se en film af denne type med en så skarp og stærk, men også grundlæggende usympatisk kvinderolle i front.
14/09-2016
