Når visuelle effekter ikke er nok.

Hvad gør man, når man har haft en succes - men er blevet sur på hovedrolleindehaveren (Kristen Stewart)? Og iøvrigt brænder efter at lave en efterfølger, så man kan score flere penge.

Enkelt man skriver da bare Snehvide ud af historien, og nøjes med at omtale hende med navn, så er den i vinkel.

Og så bruger man den anden hovedrolle, Chris Hemsworth - og laver en oprindelseshistorie på ham, og bingo så kan vi fortsætte næsten hvor vi slap.

Resultatet blev absurd kikset - det er ikke en prolog, eller en 2'er i Snehvide universet. Det er noget som smyger sig omkring den første film.

Den første 3. del handler om tiden før Snehvide, og resten er om tiden efter.

Derfor springer filmen helt absurd mærkelig i tid, lige pludselig - og nye seere vil opleve det som et stort hul i historien, som aldrig får et nødvendigt resumé.

Fred være, næsten, med det. Hvis det så var en god og interessant historie man fik.
Det er det bare ikke. Det er et underligt mix af Isdronningen/Elsa (fra Disney's Frozen) - kombineret med resterne fra Snehvide.

Den tynde kærlighedshistorie, som hverken Hemsworth eller Jessica Chastain får os til at tro på, gør heller ikke noget godt.

Eneste plus er lækre visuelle billeder, hvor Charlize Theron stjæler billedet som forventet.

Men som originalt eventyr er den dumpet.