Money makes the war go round
4.0
I 2005 møder en ung fyr fra Miami, David Packouz, sin bedste ven fra high school-tiden, Efraim Diveroli. Han er i mellemtiden blevet våbenhandler og tilbyder Packouz at komme med i firmaet, hvor de byder ind på de mange kontrakter, som de amerikanske krige i Irak og Afghanistan udløser - uden nødvendigvis at spille helt efter reglerne.
"War Dogs" er baseret på en virkelig historie af den slags, hvor man tænker, at det er simpelt hen for fantastisk til at være sandt. Men den er god nok - Efraim Diveroli begyndte allerede som teenager at etablere sig som våbenhandler, og han var vaks nok til at se de muligheder, der opstod i kølvandet på "krigen mod terror". En central detalje er, at de amerikanske regler for offentlige indkøb betød, at alle små og store forsyningsopgaver skulle i udbud. Både når det gjaldt amerikanernes eget militær og de venligtsindede styrker, de opbyggede i besatte områder. Så der eksisterede simpelt hen en offentlig udbudsportal, hvor Diveroli og Packouz fra deres baggårdskontor kunne sidde og byde ind på småopgaver, som de store spillere i våbenindustrien ikke bekymrede sig om (den portal findes i øvrigt stadig - www.fbo.gov).
Den historie folder forfatter-instruktør Todd Phillips ud i en morsom og medrivende film med fokus på de stadig mere absurde detaljer. Phillips er især kendt for Hangover-trilogien, og hans talent for humor spiller godt sammen med en fortælling fra det virkelige liv, som virkelig er 'larger than life'. "War Dogs" minder på den måde stilmæssigt meget om film som "The Wolf of Wall Street" eller "The Big Short", der også præsterede bidsk satire om grene af forretningslivet med yderst tvivlsom moral.
Plottet i "War Dogs" er dog så blevet peppet op med dramatiske detaljer, som ikke har bund i virkeligheden, for Diveroli og Packouz ordnede størstedelen af deres handler ved at hyre leverandører fra det grå marked bag det gamle jerntæppe. De var ikke selv så meget ude i marken, som filmen viser. Men historien om den afgørende 'afghanske handel' er god nok - de to unge våbenhandlere fuskede sig faktisk til en kontrakt på 300 mio. dollars for at levere ammunition og udstyr til den afghanske hær, finansieret af de amerikanske myndigheder.
Den store kontrakt var kulminationen på Efraim Diverolis enormt opportunistiske indtog i våbenindustrien, og den centrale rolle bliver fremragende spillet af Jonah Hill. Hans udgave af Diveroli minder ganske meget om Hills tilsvarende rolle i "The Wolf of Wall Street", men her er der bare ekstra turbo på i form af automatvåben, hashrygning og en manisk latter, der på sin vis sætter tonen for hele filmen. Miles Teller gør det også godt som vennen, der lader sig lokke ud i snavs og løgne af udsigten til succes, og Bradley Cooper er ganske skarp som ét af branchens rigtig sorte får. Men det er helt klart Hills portræt af Diveroli, man husker.
"War Dogs" er i det hele taget en mindeværdig film, der stiller skarpt på en stærkt tvivlsom industri og de enorme summer, der flyder med i slipstrømmen, når verdens største militærmagt går i krig. Præcist leveret i et medrivende tempo med god fornemmelse for de absurde højdepunkter af Phillips, der her får skabt en både morsom og tankevækkende film. Fire store stjerner fra mig.
"War Dogs" er baseret på en virkelig historie af den slags, hvor man tænker, at det er simpelt hen for fantastisk til at være sandt. Men den er god nok - Efraim Diveroli begyndte allerede som teenager at etablere sig som våbenhandler, og han var vaks nok til at se de muligheder, der opstod i kølvandet på "krigen mod terror". En central detalje er, at de amerikanske regler for offentlige indkøb betød, at alle små og store forsyningsopgaver skulle i udbud. Både når det gjaldt amerikanernes eget militær og de venligtsindede styrker, de opbyggede i besatte områder. Så der eksisterede simpelt hen en offentlig udbudsportal, hvor Diveroli og Packouz fra deres baggårdskontor kunne sidde og byde ind på småopgaver, som de store spillere i våbenindustrien ikke bekymrede sig om (den portal findes i øvrigt stadig - www.fbo.gov).
Den historie folder forfatter-instruktør Todd Phillips ud i en morsom og medrivende film med fokus på de stadig mere absurde detaljer. Phillips er især kendt for Hangover-trilogien, og hans talent for humor spiller godt sammen med en fortælling fra det virkelige liv, som virkelig er 'larger than life'. "War Dogs" minder på den måde stilmæssigt meget om film som "The Wolf of Wall Street" eller "The Big Short", der også præsterede bidsk satire om grene af forretningslivet med yderst tvivlsom moral.
Plottet i "War Dogs" er dog så blevet peppet op med dramatiske detaljer, som ikke har bund i virkeligheden, for Diveroli og Packouz ordnede størstedelen af deres handler ved at hyre leverandører fra det grå marked bag det gamle jerntæppe. De var ikke selv så meget ude i marken, som filmen viser. Men historien om den afgørende 'afghanske handel' er god nok - de to unge våbenhandlere fuskede sig faktisk til en kontrakt på 300 mio. dollars for at levere ammunition og udstyr til den afghanske hær, finansieret af de amerikanske myndigheder.
Den store kontrakt var kulminationen på Efraim Diverolis enormt opportunistiske indtog i våbenindustrien, og den centrale rolle bliver fremragende spillet af Jonah Hill. Hans udgave af Diveroli minder ganske meget om Hills tilsvarende rolle i "The Wolf of Wall Street", men her er der bare ekstra turbo på i form af automatvåben, hashrygning og en manisk latter, der på sin vis sætter tonen for hele filmen. Miles Teller gør det også godt som vennen, der lader sig lokke ud i snavs og løgne af udsigten til succes, og Bradley Cooper er ganske skarp som ét af branchens rigtig sorte får. Men det er helt klart Hills portræt af Diveroli, man husker.
"War Dogs" er i det hele taget en mindeværdig film, der stiller skarpt på en stærkt tvivlsom industri og de enorme summer, der flyder med i slipstrømmen, når verdens største militærmagt går i krig. Præcist leveret i et medrivende tempo med god fornemmelse for de absurde højdepunkter af Phillips, der her får skabt en både morsom og tankevækkende film. Fire store stjerner fra mig.
17/09-2016
