Jeg blev taget med buskerne nede.
4.0
============== SPOILERS ==============
Filmen indledes med, at vores protagonist (Michael C. Hall) mere eller mindre tilfældigt skyder og dræber en mand, der midt om natten er trængt ind i hans hjem. Denne tragiske hændelse udløser en hævntrang hos indbrudstyvens far Russel (Sam Shepard), der netop er prøveløsladt. Efter min egen hjemmelavede devise: “En søn for en søn” udspiller der sig efterfølgende et drama, hvor begge hovedpersoner gør skæbnesvangre opdagelser, ved både dem selv og deres omgivelser.
Instruktøren bag denne thriller er Jim Mickle. Jeg kender ham kun fra vampyr-gyser/thrilleren ‘Stake Land’, der i bund og grund er en udemærket film, der dog aldrig fik mig helt op og ringe. Derfor havde jeg ikke de store forventninger til ‘Cold in July’. Men hvor ‘Stake Land’ aldrig gjorde noget uforudset, var ‘Cold in July’ på ingen måde bange for at vende det hele på hovedet. Det var for mig et dejligt frisk pust til denne genrefilm, der hurtigt kunne have været en genfortælling af tusind andre film.
Vi kender alle Michael C. Hall fra successerien ‘Dexter’, hvor han spiller titelfiguren, der i ly af nattens mørke påtvinger sin egen retfærdighed over de syndere, der har undveget retsystemets. Serien blev afsluttet i 2013, og med udgivelsesåret 2014 er denne film altså kommet lige i halen på ‘Dexter’. At caste Michael C. Hall til en rolle, hvor han netop igen skal være en slags selvtægtsudøver, virker vovet. Nu har jeg set filmen, og jeg lægger mig fladt ned. Han gør det virkelig godt som sydstatsmand. Den usikre selvsikkerhed han besad i rollen som Dexter, er intet sted at spore. Med sit nakkehår og mustache bliver han tilpas ynkelig at se på: Jeg tror på ham, når han ryster af skræk.
Der skal dog sluges en kamel i denne film.
Da Dane finder ud af, at indbrudstyven slet ikke var Russel’s søn, tager filmen en uventet drejning . Det lykkedes Dane at overbevise Russel om sin uskyld i mordet på hans søn, og sammen sætter de alt ind på at finde frem til sandheden: Hvis Russel’s søn lever, hvem var det så Dane slog ihjel, og hvad er det politiet forsøger at skjule?
Jeg forstår Dane’s motivering for at kende sandheden, men jeg forstår overhovedet ikke den u-vending hans karakter tager, da han beslutter sig for at tilslutte sig det killing-spree hans to kompagnoner har planlagt mod Russel’s morderiske søn og hans bandevenner. Det er simpelthen ikke godt nok forklaret, hvorfor denne gennemsnitlige rammermager med kone og barn, ønsker at tage del i denne sidste ‘act-of-justice’. Han får sin sandhed, og han har alle muligheder for at sige: “Nu forstår jeg sammenhængen. Det pis I har gang i der, det skal jeg ikke blandes ind i. Ka’ I ha’ det”. Men i stedet udøver han selvtægt af fineste format. Med et oversavet jagtgevær påtager han sig bødlens rolle i en sidste blodudgydelse. Det er eddermaneme et vovet træk, og overhovedet ikke et der vil falde den karakter vi har fået etableret naturligt!
Det var den så den store kamel. På trods af det fungerer filmen virkelig godt. Den kender sin besøgstid, og formår at overraske adskillige gange. Hvis I ser den, så giv gerne lidt feedback. Overfortolker jeg, eller har jeg fat i noget?
Filmen indledes med, at vores protagonist (Michael C. Hall) mere eller mindre tilfældigt skyder og dræber en mand, der midt om natten er trængt ind i hans hjem. Denne tragiske hændelse udløser en hævntrang hos indbrudstyvens far Russel (Sam Shepard), der netop er prøveløsladt. Efter min egen hjemmelavede devise: “En søn for en søn” udspiller der sig efterfølgende et drama, hvor begge hovedpersoner gør skæbnesvangre opdagelser, ved både dem selv og deres omgivelser.
Instruktøren bag denne thriller er Jim Mickle. Jeg kender ham kun fra vampyr-gyser/thrilleren ‘Stake Land’, der i bund og grund er en udemærket film, der dog aldrig fik mig helt op og ringe. Derfor havde jeg ikke de store forventninger til ‘Cold in July’. Men hvor ‘Stake Land’ aldrig gjorde noget uforudset, var ‘Cold in July’ på ingen måde bange for at vende det hele på hovedet. Det var for mig et dejligt frisk pust til denne genrefilm, der hurtigt kunne have været en genfortælling af tusind andre film.
Vi kender alle Michael C. Hall fra successerien ‘Dexter’, hvor han spiller titelfiguren, der i ly af nattens mørke påtvinger sin egen retfærdighed over de syndere, der har undveget retsystemets. Serien blev afsluttet i 2013, og med udgivelsesåret 2014 er denne film altså kommet lige i halen på ‘Dexter’. At caste Michael C. Hall til en rolle, hvor han netop igen skal være en slags selvtægtsudøver, virker vovet. Nu har jeg set filmen, og jeg lægger mig fladt ned. Han gør det virkelig godt som sydstatsmand. Den usikre selvsikkerhed han besad i rollen som Dexter, er intet sted at spore. Med sit nakkehår og mustache bliver han tilpas ynkelig at se på: Jeg tror på ham, når han ryster af skræk.
Der skal dog sluges en kamel i denne film.
Da Dane finder ud af, at indbrudstyven slet ikke var Russel’s søn, tager filmen en uventet drejning . Det lykkedes Dane at overbevise Russel om sin uskyld i mordet på hans søn, og sammen sætter de alt ind på at finde frem til sandheden: Hvis Russel’s søn lever, hvem var det så Dane slog ihjel, og hvad er det politiet forsøger at skjule?
Jeg forstår Dane’s motivering for at kende sandheden, men jeg forstår overhovedet ikke den u-vending hans karakter tager, da han beslutter sig for at tilslutte sig det killing-spree hans to kompagnoner har planlagt mod Russel’s morderiske søn og hans bandevenner. Det er simpelthen ikke godt nok forklaret, hvorfor denne gennemsnitlige rammermager med kone og barn, ønsker at tage del i denne sidste ‘act-of-justice’. Han får sin sandhed, og han har alle muligheder for at sige: “Nu forstår jeg sammenhængen. Det pis I har gang i der, det skal jeg ikke blandes ind i. Ka’ I ha’ det”. Men i stedet udøver han selvtægt af fineste format. Med et oversavet jagtgevær påtager han sig bødlens rolle i en sidste blodudgydelse. Det er eddermaneme et vovet træk, og overhovedet ikke et der vil falde den karakter vi har fået etableret naturligt!
Det var den så den store kamel. På trods af det fungerer filmen virkelig godt. Den kender sin besøgstid, og formår at overraske adskillige gange. Hvis I ser den, så giv gerne lidt feedback. Overfortolker jeg, eller har jeg fat i noget?
22/09-2016
