En mekanisk tyr uden strømforsyning
2.0
Blockbuster-instruktøren Antoine Fuqua er inde i en sand stime af tandløshed.
Denne gang havde han ellers kørt kanonerne i stilling med en storstilet og - på spejderære - ikke unødvendig genindspilning af western-klassikeren ”The Magnificent Seven”. Det må være årets tommeste løfte.
For dette er et et næsten komisk godt eksempel på en ensemble-film, hvor castingen af karaktererne tydeligvis har optaget producenterne meget mere end....karaktererne. Stjernestøv fra folk som Denzel Washington og Chris Pratt drukner i forloren macho-ævl og overstiliseret koreografi, alt imens filmen kæmper med taletidsbalancen i den syv mand store Benetton-reklame, vi ser i front. Værste behandling får Ethan Hawke, hvis karakterudvikling er så dovent skrevet, at hele 'Training Day genforening'-tingen fremstår som en fornærmelse i sidste ende.
Der er virkelig ikke meget godt at sige om filmen. Den har nogle udmærkede actionsekvenser, og Fuqua kan afgjort godt finde ud af at filme en revolverkamp. Men som helhed er det en overproduceret bommert af de helt store. Måske fordi 60'er-udgaven af ”The Magnificent Seven” i sin tid også var en genindspilning har man troet, man kunne slippe af sted med dette foruroligende ferske slutprodukt, men det ændrer ikke ved, at unødvendigheden runger som et hult ekko i salen, når biograflamperne atter tændes.
Denne gang havde han ellers kørt kanonerne i stilling med en storstilet og - på spejderære - ikke unødvendig genindspilning af western-klassikeren ”The Magnificent Seven”. Det må være årets tommeste løfte.
For dette er et et næsten komisk godt eksempel på en ensemble-film, hvor castingen af karaktererne tydeligvis har optaget producenterne meget mere end....karaktererne. Stjernestøv fra folk som Denzel Washington og Chris Pratt drukner i forloren macho-ævl og overstiliseret koreografi, alt imens filmen kæmper med taletidsbalancen i den syv mand store Benetton-reklame, vi ser i front. Værste behandling får Ethan Hawke, hvis karakterudvikling er så dovent skrevet, at hele 'Training Day genforening'-tingen fremstår som en fornærmelse i sidste ende.
Der er virkelig ikke meget godt at sige om filmen. Den har nogle udmærkede actionsekvenser, og Fuqua kan afgjort godt finde ud af at filme en revolverkamp. Men som helhed er det en overproduceret bommert af de helt store. Måske fordi 60'er-udgaven af ”The Magnificent Seven” i sin tid også var en genindspilning har man troet, man kunne slippe af sted med dette foruroligende ferske slutprodukt, men det ændrer ikke ved, at unødvendigheden runger som et hult ekko i salen, når biograflamperne atter tændes.
28/09-2016
