Intens Klassekamp På Boreplatformen
4.0
Historien om USAs største oliekatastrofe er i instruktør Peter Bergs hænder blevet en katastrofefilm, hvis intensitet placerer den et godt stykke over mange andre film i genren.
Hvad der fungerer så godt, er at filmen tager sig tid til at etablere sin setting og karakterer. De mange veltimede tracking-shots tager os med bag kulisserne på platformen og vi får en grundig gennemgang af mekanismerne således at der skabes en nærmest desperat og rådvild tilknytning til og uundgåeligheden er nærmest kvælende.
Kammeratskabet mellem arbejderne fungerer også rigtigt godt og især i det fremragende samspil mellem Wahlberg og Russell opnår filmen en tilpas patosladet menneskelig kerne, der forbliver hos en, når ulykken indtræffer.
I sin afbildning af ulykken er filmen overraskende brutal. Ved at benytte sig af en tilpas mængde shaky-cam samt veltimede close-ups, totalbilleder samt et suverænt lydmix fokuserer Berg både på katastrofens omfang samt de mange individuelle skæbner, der fik en så brat slutning. Ligesom i den tidligere Wahlberg/Berg kollaboration Lone Survivor, er det den konsekvente fokus på menneskelig smerte, der sikrer filmen sin berettigelse.
Desværre træder filmen i tredje akt også lidt for langt ud i patos-havet og føles ret så manipulerende. Her er især scenerne med Walhbergs kone, ellers ganske habilt spillet af Kate Hudson, en emotionel showstopper, der bremser for filmens videre udvikling, fordi rollen og forholdet er ret vagt defineret og virker utroligt påklistret, kun for at etablere den Hollywoodske kernefamilie.
En lille 7/10
Hvad der fungerer så godt, er at filmen tager sig tid til at etablere sin setting og karakterer. De mange veltimede tracking-shots tager os med bag kulisserne på platformen og vi får en grundig gennemgang af mekanismerne således at der skabes en nærmest desperat og rådvild tilknytning til og uundgåeligheden er nærmest kvælende.
Kammeratskabet mellem arbejderne fungerer også rigtigt godt og især i det fremragende samspil mellem Wahlberg og Russell opnår filmen en tilpas patosladet menneskelig kerne, der forbliver hos en, når ulykken indtræffer.
I sin afbildning af ulykken er filmen overraskende brutal. Ved at benytte sig af en tilpas mængde shaky-cam samt veltimede close-ups, totalbilleder samt et suverænt lydmix fokuserer Berg både på katastrofens omfang samt de mange individuelle skæbner, der fik en så brat slutning. Ligesom i den tidligere Wahlberg/Berg kollaboration Lone Survivor, er det den konsekvente fokus på menneskelig smerte, der sikrer filmen sin berettigelse.
Desværre træder filmen i tredje akt også lidt for langt ud i patos-havet og føles ret så manipulerende. Her er især scenerne med Walhbergs kone, ellers ganske habilt spillet af Kate Hudson, en emotionel showstopper, der bremser for filmens videre udvikling, fordi rollen og forholdet er ret vagt defineret og virker utroligt påklistret, kun for at etablere den Hollywoodske kernefamilie.
En lille 7/10
06/10-2016
