Triple Cliché

3.0
Passabelt, men også rudimentært politidrama, der holdes oppe af Hillcoats stilsikre og gritty instruktion og der er bestemt nogle flot iscenesatte action set-pieces, der indgydes med en elementær sans for suspense og historien er tilpas gloomy og uforudsigelig (lidt) til at bibeholde interessen gennem de 100 minutter.

Manuskriptet er den store synder her. Samtlige karakterer er endimensionelle og så skabelonskårne at det nærmer sig det lettere infantile og de ellers dygtige skuespillere har ikke meget at arbejde med. Derudover lider filmen også under en lidt for indviklet plotstruktur, så filmen er nødsaget til at levere vigtige plot-points gennem kluntet exposition og et par ulogiske krumspring for at nå i mål.

Alt i alt er Triple 9 endnu et politidrama, der er skåret ud af diverse klicheer indenfor genren, men som alligevel lige nøjagtigt kommer i mål grundet stilsikkert filmhåndværk, old-school badassery og nogle underholdende actionscener. Dette bringer minder om den slags film, der kom ud hver weekend i de tidlige 90ere og det er, i denne meget polerede Hollywood-tid, en stjerne værd i sig selv.
Triple 9