Big, Bad Daddy Mel
4.0
Da Lydia (Moriarty) kommer i klemme med sin kartel-kæreste, må hun søge hjælp hos sin far, John Link (Mel Gibson), en selv bestaltet tatovør og ex-fange, som hun ikke har set i flere år.
Richet, der blandt andet har stået bag det solide gangsterdrama Mesrine samt det nogenlunde vellykkede remake af Assault on Precinct 13, er altså ikke i helt ukendt genre farvand og har ud fra Peter Craigs forlag skabt en dynamisk omgang b-films exploitation, der er 100% klar over, hvad den selv er og derfor også fungerer godt. Actionscenerne er fermt instrueret, og der er hele tiden en one-liner rundt om hjørnet til at følge den til dørs.
Ydermere fungerer far/datter dynamikken upåklageligt og fremstiller et umiddelbart, humorfyldt, men også et underspillet tragisk forhold mellem vores to hovedpersoner. Gibson giver den hele armen som den snarrådige og tørlagte far, der ikke er bange for at svine folk til mens han skyder dem et par kugler for panden og man kan næsten ikke lade være med at drage paralleller til Gibsons egen status som en udstødt, der måske er på vej ind i varmen igen efter mere end et par fejltagelser. Jeg synes ihvertfald han fortjener en chance. Erin Moriarty er ligeledes rigtig god i rollen som datteren, der bestemt heller ikke er uden karakterbrister og det sikrer en yderligere troværdighed i forholdet.
Blood Father er dog, først og fremmest, en voldelig omgang exploitation og "patricide-film" og skal ses på de præmisser. Den har tungen placeret godt i siden af munden og har to gode præstationer i midten, der kører filmen hjem.
Richet, der blandt andet har stået bag det solide gangsterdrama Mesrine samt det nogenlunde vellykkede remake af Assault on Precinct 13, er altså ikke i helt ukendt genre farvand og har ud fra Peter Craigs forlag skabt en dynamisk omgang b-films exploitation, der er 100% klar over, hvad den selv er og derfor også fungerer godt. Actionscenerne er fermt instrueret, og der er hele tiden en one-liner rundt om hjørnet til at følge den til dørs.
Ydermere fungerer far/datter dynamikken upåklageligt og fremstiller et umiddelbart, humorfyldt, men også et underspillet tragisk forhold mellem vores to hovedpersoner. Gibson giver den hele armen som den snarrådige og tørlagte far, der ikke er bange for at svine folk til mens han skyder dem et par kugler for panden og man kan næsten ikke lade være med at drage paralleller til Gibsons egen status som en udstødt, der måske er på vej ind i varmen igen efter mere end et par fejltagelser. Jeg synes ihvertfald han fortjener en chance. Erin Moriarty er ligeledes rigtig god i rollen som datteren, der bestemt heller ikke er uden karakterbrister og det sikrer en yderligere troværdighed i forholdet.
Blood Father er dog, først og fremmest, en voldelig omgang exploitation og "patricide-film" og skal ses på de præmisser. Den har tungen placeret godt i siden af munden og har to gode præstationer i midten, der kører filmen hjem.
10/10-2016
