Nicolas Winding Refn kopi.
4.0
Det er måske en smule uretfærdigt at postulere at Jim Mickle bare har kopiere Winding Refn. Men han er tydeligt påvirket af stilen.
Både det særlige persongalleri, og den blodige vold - men især brugen af synthesizere (som i Drive), viser at der er mere end bare skelet til Winding Refn's film.
Det er altid et spændende træk at beskrive en anden tid - og at gå tilbage til slut-80érne, med hår/skæg og tøj-stil, helt uden mobiltelefoner virker godt for historien. Og at det så kombineres med selvtægt og sydstatsstemning gør det hele endnu bedre.
Fedt at gense fastnetstelefoner, en videobutik og gamle amerikanske og japanske slæder.
Det eneste der reelt trækker ned er at der mangler logik i hovedpersonens handlinger. Fair nok, at han finder ud af at der foregår noget underligt - da politiet fifler med identiteten med den mand han skyder ved en fejl i filmens indledning. Men udviklingen derefter halter en del.
Heldigvis betyder det til gengæld at vi får en stemningsmættet selvtægtsfilm, med masser af fine indfald. Især er det en stor gevinst at opleve Don Johnson som sydstats gentleman/detektiv/grisefarmer/korea soldat - med ulastelig tøjstil og bilpark!
Det opklares hvorfor der er fusket med identiteten på den døde indbrudstyv, fra starten - men aldrig hvem han var i virkeligheden. Men det er også ligegyldigt, for formålet er først og fremmest at skabe en stemningsmættet thriller med et herligt persongalleri.
Alt i alt en film hvis stil fuldt ud opvejer mangler på logik - og glæder et filmhjerte. Kan absolut anbefales.
Både det særlige persongalleri, og den blodige vold - men især brugen af synthesizere (som i Drive), viser at der er mere end bare skelet til Winding Refn's film.
Det er altid et spændende træk at beskrive en anden tid - og at gå tilbage til slut-80érne, med hår/skæg og tøj-stil, helt uden mobiltelefoner virker godt for historien. Og at det så kombineres med selvtægt og sydstatsstemning gør det hele endnu bedre.
Fedt at gense fastnetstelefoner, en videobutik og gamle amerikanske og japanske slæder.
Det eneste der reelt trækker ned er at der mangler logik i hovedpersonens handlinger. Fair nok, at han finder ud af at der foregår noget underligt - da politiet fifler med identiteten med den mand han skyder ved en fejl i filmens indledning. Men udviklingen derefter halter en del.
Heldigvis betyder det til gengæld at vi får en stemningsmættet selvtægtsfilm, med masser af fine indfald. Især er det en stor gevinst at opleve Don Johnson som sydstats gentleman/detektiv/grisefarmer/korea soldat - med ulastelig tøjstil og bilpark!
Det opklares hvorfor der er fusket med identiteten på den døde indbrudstyv, fra starten - men aldrig hvem han var i virkeligheden. Men det er også ligegyldigt, for formålet er først og fremmest at skabe en stemningsmættet thriller med et herligt persongalleri.
Alt i alt en film hvis stil fuldt ud opvejer mangler på logik - og glæder et filmhjerte. Kan absolut anbefales.
11/10-2016
