Koldkrigs Skak.

4.0
Filmen handler mere om et geni's paranoia, end egentlig om skak.

Bevares, vi ser masser af skakspil - og træk. Men vi får ikke et indblik i hvorfor 6. parti stadig regnes som det bedste spil skak i verdenshistorien. Heller ikke en fornemmelse af essensen og taktikken - selvom der er masser af hints og referencer som sikkert vil glæde skak-kyndige

Til gengæld giver filmen et interessant indblik i den kolde krigs ofre - og hvorfor det var gift for en person som Bobby Fischer.

Jeg ved ikke så meget om Fischer, så derfor ved jeg ikke om Tobey Maguire gør et godt job i hans portræt af manden - men han fremstiller glimrende et geni, som martres af manglen på en far (og fraværet af sin mor) - og som besættes af tvangstanker.

Synd at Bobby Fischer (som så mange andre genier før, og efter, ham) ikke var i stand til administrere sit talent og den heltestatus, han opnåede. Verden har altid brug for mennesker, som tænker nyt og sprænger rammerne.
Pawn Sacrifice - Sidste træk