Good Bourne Hunting
5.0
The Accountant var, for mig, én af de mest ventede film i året 2016. Både fordi Affleck har placeret sig som én af Hollywods bedste skuespillere, men også fordi at Gavin O' Connor endnu ikke har skuffet mig med både den klichéprægede, men solide Pride and Glory samt den uventede mavepuster, der var Warrior.
Skuffelsen har jeg stadigvæk til gode, for O'Connor har skruet en virkelig god og traditionel actionfilm sammen på en lidt utraditionel måde."Actionfilm" er måske endda det forkerte prædikat at sætte, da filmen bestemt indeholder action, men disse hårdtslående og få sekvenser driver plottet fremad i stedet for at stoppe det. Hvis man ser på filmen som helhed, er det en hårdtslående blanding mellem Good Will Hunting og Bourne-filmene, men jeg blev overrasket over, hvor meget tid filmen tog sig til at udforske Afflecks autistiske revisor/dræbermaskine, før man så ham i aktion.
Filmen består således af en del flashbacks, hvor vi ser hvordan han er blevet som han, og modsat en film som Eastwoods Sully, giver de mange flashbacks mening og kontekst i filmens måske lidt far-fetched plot, men det er underholdende og utroligt medrivende. Udstillingen af børn og voksne med psykiske handicaps er også utroligt godt ramt og som en mand, der har set mere end et par autister i mit liv, må jeg sige at O'Connor og Affleck har gjort deres grundarbejde og ikke udstiller autisme som en billlig plot-device, der ellers bare skal smides ind for at filmen skal skille sig ud fra mængden af actionfilm, som man godt kunne frygte lidt var tilfældet, når man så traileren. Men nej, autismen har faktisk indflydelse på Afflecks karakter.
Skuespillet er virkelig, sammen med actionscenerne, den faktor, der trækker filmen meget op. Affleck er fantastisk som den autistiske og socialt indelukkede revisor med et "very particular set of skills" og kemien mellem ham og Anna Kendrick er fantastisk; så meget at det til tider nærmer sig rom-com territorium, men modsat mange andre film, bliver det ikke ødelæggende for den grundlæggende alvorlige tone, da det kun er med til at understrege kontrasterne mellem de to karakterer. Jon Bernthal og John Lithgow udgør også en rigtig god skurke-duo, der måske er en anelse kedelig, men fungerer pga. mændenes håndværk. Desværre falder J.K. Simmons lidt igennem som agenten, der jagter vores revisor, og selv om hans karakter giver mening i den sammenhængende historie, bliver der ikkke gjort så meget ud af karakteren.
The Accountant er alt i alt fremragende popcornunderholdning. Skuespillet er fantastisk, actionen er velkoreograferet og pacingen er langsom, men konstant spændende og holder dig i et jerngreb fra første til sidste billede. Kun et lidt for telegraferet "twist" og lidt kedelige bikaraktertegninger tøjler min begejstring. Det er cinematisk guf for alle, der gerne vil se en lidt traditionel historie skruet sammen på en lidt utraditionel måde.
Skuffelsen har jeg stadigvæk til gode, for O'Connor har skruet en virkelig god og traditionel actionfilm sammen på en lidt utraditionel måde."Actionfilm" er måske endda det forkerte prædikat at sætte, da filmen bestemt indeholder action, men disse hårdtslående og få sekvenser driver plottet fremad i stedet for at stoppe det. Hvis man ser på filmen som helhed, er det en hårdtslående blanding mellem Good Will Hunting og Bourne-filmene, men jeg blev overrasket over, hvor meget tid filmen tog sig til at udforske Afflecks autistiske revisor/dræbermaskine, før man så ham i aktion.
Filmen består således af en del flashbacks, hvor vi ser hvordan han er blevet som han, og modsat en film som Eastwoods Sully, giver de mange flashbacks mening og kontekst i filmens måske lidt far-fetched plot, men det er underholdende og utroligt medrivende. Udstillingen af børn og voksne med psykiske handicaps er også utroligt godt ramt og som en mand, der har set mere end et par autister i mit liv, må jeg sige at O'Connor og Affleck har gjort deres grundarbejde og ikke udstiller autisme som en billlig plot-device, der ellers bare skal smides ind for at filmen skal skille sig ud fra mængden af actionfilm, som man godt kunne frygte lidt var tilfældet, når man så traileren. Men nej, autismen har faktisk indflydelse på Afflecks karakter.
Skuespillet er virkelig, sammen med actionscenerne, den faktor, der trækker filmen meget op. Affleck er fantastisk som den autistiske og socialt indelukkede revisor med et "very particular set of skills" og kemien mellem ham og Anna Kendrick er fantastisk; så meget at det til tider nærmer sig rom-com territorium, men modsat mange andre film, bliver det ikke ødelæggende for den grundlæggende alvorlige tone, da det kun er med til at understrege kontrasterne mellem de to karakterer. Jon Bernthal og John Lithgow udgør også en rigtig god skurke-duo, der måske er en anelse kedelig, men fungerer pga. mændenes håndværk. Desværre falder J.K. Simmons lidt igennem som agenten, der jagter vores revisor, og selv om hans karakter giver mening i den sammenhængende historie, bliver der ikkke gjort så meget ud af karakteren.
The Accountant er alt i alt fremragende popcornunderholdning. Skuespillet er fantastisk, actionen er velkoreograferet og pacingen er langsom, men konstant spændende og holder dig i et jerngreb fra første til sidste billede. Kun et lidt for telegraferet "twist" og lidt kedelige bikaraktertegninger tøjler min begejstring. Det er cinematisk guf for alle, der gerne vil se en lidt traditionel historie skruet sammen på en lidt utraditionel måde.
29/10-2016
