pollock

4.0
Denne biografiske film om maleren Jackson Pollock har evident været et hjertebarn for Ed Harris, der her begår sin første film som instruktør. Harris iscenesætter uprangende og karakterstærkt, hvor han ydermere viger udenom for megen eksplicit melodrama og klogt i stedet fokuserer på de mere intime, underspillede momenter. Og har besidder Pollock stor værdi, da spillerne ikke overraskende er formidable. Harris rammer en fin balance mellem skrøbelig barnlighed og voldsom (selv)destruktion, mens Marcia Gay Garden er virkelig fremragende og rørende som hans kone, støtter og selvstændig kunstner. Deres forhold er filmens emotionelle kerne, og da Harden ekskluderes fra de sidste tyve minutter, mister Pollock fuldstændig pondus og bliver noget kedeligt afviklende. På trods af fantastiske scener og karaktermomenter, så lider filmen også under et lidt for træg narrativ, hvor Harris’ underspillede fortællertone er dejlig, men manuskriptet leverer ikke tilpas med narrativ brændstof til at de to elementer forenes. Filmens føromtalte tredje akt forhøjer denne inkongruens og er lige ved at nedtrykke de mange, gode elementer, som Harris’ respektfulde instruktørdebut besidder. Fire små stjerner.
Pollock