Dum, dum og dummere
1.0
Actionprofessoren Robert Langdon er tilbage. Denne gang vågner han op på et hospital i Firenze med hukommelsestab og et sår i hovedet, og det viser sig, at hans tilstand har forbindelse til en ekstremistisk milliardær, som begik selvmord få dage forinden. For at løse verdens problemer med overbefolkning havde milliardæren skabt en virus og lagt en plan for at sprede den. Men han lavede også et spor af gåder baseret på Dante, som kan føre én til virussen.
Det er simpelt hen ét af de dummeste, mest absurd konstruerede plot, jeg nogensinde har set på film. Jeg var ikke nogen fan af de to første filmatiseringer af Dan Browns populære bogserie - "The DaVinci Code" og "Angels & Demons" - men her går det helt galt, fordi plottet basalt set er bygget op om, at det skal give én eller anden form for mening, at Robert Langdon, professor i symboler og professionel gådeløser, bliver blandet ind i sagen. Men det gør det ikke. Det giver simpelt hen ingen mening. Især ikke efter at historiens store twist bliver afsløret.
Til Dan Browns forsvar skal det siges, at så vidt jeg kan læse mig til, er det faktisk lykkedes at fordumme plottet en del til filmudgaven. Og så ender det altså på et plan, hvor filmen fejler i forhold til selv de mest banale logiske spørgsmål. Hvorfor i alverden har den afdøde overskurk lavet en gætteleg baseret på Dante, som potentielt kan forpurre hans plan? Hvordan har samme overskurk egentlig tænkt sig, at hans tåbelige plan skulle virke? Hvorfor kontakter helten ikke bare politiet med sin viden, særligt da han opdager, at nogle forsøger at dræbe ham - man skulle da synes, at myndighederne måske ville have en interesse i at forhindre både mord og dødbringende virusudslip?
Det er virkelig tåkrummende dumt. Og det kan man så også se på alle de krumspring, filmen tager for alligevel at forsøge at være spændende. Tricket med hukommelsestab, som gør, at man kan blive ved med at antyde hemmeligheder og snedige forklaringer (de kommer aldrig). Plus at Langdon bliver plaget af djævelske CGI-visioner, fordi hey, Dante og hans inferno er fedt ... men har i øvrigt ikke noget med sagen at gøre.
På det håbløst vakkelvorne fundament lykkes det så egentlig instruktør Ron Howard at holde et fornuftigt tempo i handlingen. "Inferno" går aldrig i stå, men er hele tiden på vej i løb mod næste plotpunkt, og da den også er betydeligt kortere end de to første film i serien, føles den lidt mindre tung i røven.
Tom Hanks er dertil et ganske solidt holdepunkt som Langdon, selv om hans rolle ret beset ikke har noget at gøre i filmen. Denne gang slæber han rundt på Felicity Jones i sin gådeturné, og hendes rolle er klart mindre påklistret end Ayelet Zurer i den forrige film. Til gengæld overspiller Jones markant. Derudover er der en vældigt international rollebesætning, bl.a. med Sidse Babett Knudsen som WHO-chef på jagt efter virus - en rolle, hun spiller i præcis samme firkantet jernlady-agtige stil som den, man for tiden kan se i "Westworld".
Irrfan Khan er omvendt ret fin som den hyperfarlige chef for et lusket sikkerhedsfirma, der ligeledes er indblandet i det store komplot. Og sådan er der altså positive elementer at finde, hvis man virkelig fisker efter dem. Men det ændrer ikke ved, at både spænding og underholdning bliver dræbt af et jamrende elendigt plot, som gør "Inferno" klart dårligere end de to forgængere ... der ellers ikke var imponerende.
Hold nu op, hvor er det her en dum film.
Det er simpelt hen ét af de dummeste, mest absurd konstruerede plot, jeg nogensinde har set på film. Jeg var ikke nogen fan af de to første filmatiseringer af Dan Browns populære bogserie - "The DaVinci Code" og "Angels & Demons" - men her går det helt galt, fordi plottet basalt set er bygget op om, at det skal give én eller anden form for mening, at Robert Langdon, professor i symboler og professionel gådeløser, bliver blandet ind i sagen. Men det gør det ikke. Det giver simpelt hen ingen mening. Især ikke efter at historiens store twist bliver afsløret.
Til Dan Browns forsvar skal det siges, at så vidt jeg kan læse mig til, er det faktisk lykkedes at fordumme plottet en del til filmudgaven. Og så ender det altså på et plan, hvor filmen fejler i forhold til selv de mest banale logiske spørgsmål. Hvorfor i alverden har den afdøde overskurk lavet en gætteleg baseret på Dante, som potentielt kan forpurre hans plan? Hvordan har samme overskurk egentlig tænkt sig, at hans tåbelige plan skulle virke? Hvorfor kontakter helten ikke bare politiet med sin viden, særligt da han opdager, at nogle forsøger at dræbe ham - man skulle da synes, at myndighederne måske ville have en interesse i at forhindre både mord og dødbringende virusudslip?
Det er virkelig tåkrummende dumt. Og det kan man så også se på alle de krumspring, filmen tager for alligevel at forsøge at være spændende. Tricket med hukommelsestab, som gør, at man kan blive ved med at antyde hemmeligheder og snedige forklaringer (de kommer aldrig). Plus at Langdon bliver plaget af djævelske CGI-visioner, fordi hey, Dante og hans inferno er fedt ... men har i øvrigt ikke noget med sagen at gøre.
På det håbløst vakkelvorne fundament lykkes det så egentlig instruktør Ron Howard at holde et fornuftigt tempo i handlingen. "Inferno" går aldrig i stå, men er hele tiden på vej i løb mod næste plotpunkt, og da den også er betydeligt kortere end de to første film i serien, føles den lidt mindre tung i røven.
Tom Hanks er dertil et ganske solidt holdepunkt som Langdon, selv om hans rolle ret beset ikke har noget at gøre i filmen. Denne gang slæber han rundt på Felicity Jones i sin gådeturné, og hendes rolle er klart mindre påklistret end Ayelet Zurer i den forrige film. Til gengæld overspiller Jones markant. Derudover er der en vældigt international rollebesætning, bl.a. med Sidse Babett Knudsen som WHO-chef på jagt efter virus - en rolle, hun spiller i præcis samme firkantet jernlady-agtige stil som den, man for tiden kan se i "Westworld".
Irrfan Khan er omvendt ret fin som den hyperfarlige chef for et lusket sikkerhedsfirma, der ligeledes er indblandet i det store komplot. Og sådan er der altså positive elementer at finde, hvis man virkelig fisker efter dem. Men det ændrer ikke ved, at både spænding og underholdning bliver dræbt af et jamrende elendigt plot, som gør "Inferno" klart dårligere end de to forgængere ... der ellers ikke var imponerende.
Hold nu op, hvor er det her en dum film.
30/10-2016
