Boyle prøver en Nolan

4.0
Ideen er der såmænd ikke noget i vejen med.

Tilsyneladende møder vi en ung mand, med kæmpe spillegæld, som kan løse alle sine problemer ved at deltage i et røveri af et billede af Goya.

Under kuppet, som foregår ved en kunstauktion får vores uheldige helt et slag som tilsyneladende sender ham på hospitalet med hukommelsestab. Men ikke nok med det, han har åbenbart tænkt sig at snyde sine kriminelle medsammensvorne for maleriet er gemt et sted hvor de ikke kan finde det - og nu har han glemt adressen.

Hårdhændet tortur af de rasende kumpaner hjælper intet - indtil en finder på at de henvender sig hos en hypnotisør, som skal finde de glemte informationer.

Efter mødet med en, tilsyneladende tilfældig, kvindelig hypnositør skifter filmen karakter og befinder sig pludselig i en drømmetilstand hvor man aldrig er sikker på hvad der er virkelighed, og hvad der foregår under hypnose.

Snart finder man ud af at hypnositøren vil have sin del af cuttet, og at hun langt fra er så tilfældigt valgt som først antaget.

Store dele af filmen foregår i et drømmescenarie som meget vel kunne være et mix at Nolans Memento, krydret med lidt Inception - og med et strejf af mystik og bedrag som i The Prestige.

Desværre er ambitionerne for store til at kunne bære for alvor, for det bliver en anelse mere forvirrende end godt er og konklusionen er overraskende nok, men efterlader ikke den tvivl som kunne have gjort det hele større.

Men ganske habilt skuespil af James McAvoy, Vincent Cassel samt Rosario Dawson (som smider alt i rollen).
Trance