Golden Gadgets.
4.0
Bond (Roger Moore) møder på mange måder en ligeværdig modstander, Francisco Scaramanga (spillet formidabelt af Christopher Lee).
Scaramanga er så overlegen i sit job som lejemorder at han kun finder glæde ved at udfordre andre dræbere til duel - ganske vist på hans præmisser. Han samler på drab, og har længe ønsket at få den ultimative skalp i bæltet- James Bond. Samtidig fungerer han både som forretningspartner for en kinesisk gangster og senere som sælger af et soldrevet masseødelæggesesvåben.
Filmen har en særstatus for mig, da det var den første Bond film jeg så i biografen 11 år gammel - og jeg skal hilse at sige at jeg åd den råt. Roger Moore var i forvejen i høj kurs, da min yndlingsserie var De Uheldige Helte, hvor han spillede rollen som Lord Brett Sinclair.
Højdepunkterne var selvfølgelig Scaramanga's gyldne pistol, som kunne samles af ting som en gentleman helt naturligt kunne have i lommen (selvfølgelig anskaffede jeg mig en legetøjsmodel af den - som jeg desværre ikke har mere). Derudover er der bådjagten og især biljagten som ender i det berømte loop, hvor Bonds bil drejer 360 grader i luften over en flod - lavet i et take, efter udregning på en computer. Herudover Scaramanga's flyvende bil og rædselskabinettet med voksfigurer og fælder. Vel egentlig den eneste gang Bond er blevet overgået af skurken i opfindsomme gadgets.
Det mest tåkrummende ved filmen er stadig Bonds ubehjælpsomme "kamp" på karateskolen - og den ulidelige amerikanske Sheriff J.W. Pepper.
Et par fine Bondpiger, Maud Adams og Britt Ekland, er med på positivsiden - ligesom nogle sjove forviklinger da Bond optræder som Scaramanga (med ekstra brystvorte) og tror han slipper godt fra det.
Intens showdown i slutningen af filmen, hvorefter det lille sidekick Nick Nack også spiller en rolle i det sædvanlige romantiske efterspil på en kinesisk Junke.
Måske ikke den bedste Bondfilm, men stadig en personlig favorit - især fordi det var den første jeg så.
4/6 - og 7/10
Scaramanga er så overlegen i sit job som lejemorder at han kun finder glæde ved at udfordre andre dræbere til duel - ganske vist på hans præmisser. Han samler på drab, og har længe ønsket at få den ultimative skalp i bæltet- James Bond. Samtidig fungerer han både som forretningspartner for en kinesisk gangster og senere som sælger af et soldrevet masseødelæggesesvåben.
Filmen har en særstatus for mig, da det var den første Bond film jeg så i biografen 11 år gammel - og jeg skal hilse at sige at jeg åd den råt. Roger Moore var i forvejen i høj kurs, da min yndlingsserie var De Uheldige Helte, hvor han spillede rollen som Lord Brett Sinclair.
Højdepunkterne var selvfølgelig Scaramanga's gyldne pistol, som kunne samles af ting som en gentleman helt naturligt kunne have i lommen (selvfølgelig anskaffede jeg mig en legetøjsmodel af den - som jeg desværre ikke har mere). Derudover er der bådjagten og især biljagten som ender i det berømte loop, hvor Bonds bil drejer 360 grader i luften over en flod - lavet i et take, efter udregning på en computer. Herudover Scaramanga's flyvende bil og rædselskabinettet med voksfigurer og fælder. Vel egentlig den eneste gang Bond er blevet overgået af skurken i opfindsomme gadgets.
Det mest tåkrummende ved filmen er stadig Bonds ubehjælpsomme "kamp" på karateskolen - og den ulidelige amerikanske Sheriff J.W. Pepper.
Et par fine Bondpiger, Maud Adams og Britt Ekland, er med på positivsiden - ligesom nogle sjove forviklinger da Bond optræder som Scaramanga (med ekstra brystvorte) og tror han slipper godt fra det.
Intens showdown i slutningen af filmen, hvorefter det lille sidekick Nick Nack også spiller en rolle i det sædvanlige romantiske efterspil på en kinesisk Junke.
Måske ikke den bedste Bondfilm, men stadig en personlig favorit - især fordi det var den første jeg så.
4/6 - og 7/10
12/12-2016
