The Missing Link
5.0
Jeg var heldig at blive inviteret til åbningen af det nye IMAX teater i Cinemaxx i Aarhus - og det blev fejret med manér. Til lejligheden var gallapremieren for Rouge One flyttet fra København og til denne imponerende sal. Masser af champagne, canapeer og chokolade - og en goodibag fyldt med Star Wars merchandise. Hertil en hær på 15 storm troopers, Dart Vader (naturligvis), Kejseren og lige så mange fra den gode side - alle overdøvet af brølet fra diverse Star Wars temaer. Aarhus borgmester blev eskorteret til silkesnoren at 6 granvoksne troopers og fik den klippet. Herefter kom vi ind i en åbenbaring af en sal/auditorium, som rejste sig op i 3. sals højde (eller mere?) - med god plads og luksussæder i læder.
Efter introduktion af Cinemaxx's direktør og IMAX vicedirektør, blev der vist nogle film for at vise hvad billed og lyd kan i sådan et monstrum - og ingen tvivl, det er toppen af øjeblikkets ydeevne. Imponerende på alle måder.
Nu ved jeg godt at det skulle handle om filmen - men en biografoplevelse er efter min mening hele pakken, fra man kommer til man er ude igen - og her havde filmen godt nok noget at skulle leve op til, efter den introduktion.
Vi havde heldigvis fået nogle af de bedste pladser, præcis i midten og helt oppe på række E - med et fantastisk udsyn. Men det er der sikkert fra de fleste sæder.
Til filmen. Det var underligt at vi ikke skulle have den sædvanlige intro, med rulleteksterne og John Williams score. Men for længe siden i en fjern, fjern galakse satte alligevel den rigtige stemning (jeg forstår ikke at man ikke vælger at gå all-in - for på alle niveauer er det jo en Star Wars film).
Efter en kort intro, med vores hovedperson Jyn Erso som barn, kastes vi hovedkuls frem til filmens nutid uden mellemregninger. Og det er nok filmens eneste svaghed. Ganske vist introduceres vi til en mægtig terrorist Saw Gerrera (spillet af Forest Whitaker), som skal have taget sig af hende til hun fyldte 16 - men det forhold gøres til en underlig biting, og vi får aldrig at vide hvorfor hun er fanget af imperiet som kriminel.
Når det er nævnt, så er det rigtig mange elementer som fungerer langt bedre end de gjorde i The Force Awakens. Blandt andet en original historie som linker 3 og 4 tættere sammen.
Tidsmæssigt er vi lige inden Episode IV - A new hope. Det giver selvfølgelig anledning til en række glædelige gensyn med karakterer fra særligt den film - nogle har man valgt at animere, hvilket kan ses - men meningen er god nok, og det fungerer i det store og hele.
En broget forsamling finder sammen, for at udføre en nødvendig operation bag Imperiets linjer - og det går glimrende i tråd med det vi ellers kender.
Dødsstjernen er færdigbygget, og hele handlingen går på at rebellerne stjæler tegningerne, som Leia skal modtage i IV.
Manglen på Jedi's fører til mange fine kampe, som giver mindelser til de to bedste Star Wars film IV og V. Action er der i det hele taget rigeligt af - og her kunne man have ønsket at der var brugt bare en lille smule mere krudt på relationerne mellem vores helte.
Design er typisk Star Wars. Storslåede landskaber, nye og gammelkendte figurer - imponerende rumskibe - hvor vi kender en del - og igen det er tydeligt at vi ligger tæt på IV.
En af Star Wars flotteste film, som jeg personligt synes fungerer bedre end The Force Awakens, da den ikke overtræder de normale konventioner for universet. Den er også en af de mørkeste, da netop det tidspunkt er præget af et Imperie i næsten total magtovertag. Derfor er oprørerne decimeret til at agere som terrorister og sabotører - som ofte er på rene selvmords missioner.
Det betyder selvfølgelig at der ikke er plads til de sædvanlige comic relief, selvom der er enkelte primært fra den omprogrammerede imperierobot K-2SO. Men lidt mere galgen humor havde klædt filmen.
Mads Mikkelsen's rolle er vigtig men alligevel uendelig lille, så hans medvirken ender med at blive en parantes - også fordi hans datter, Jyn Erso, aldrig gøres rigtigt vedkommende.
Samlet ender jeg på 8/10 og et lille 5/6, og glæder mig til et gensyn allerede på torsdag.
Efter introduktion af Cinemaxx's direktør og IMAX vicedirektør, blev der vist nogle film for at vise hvad billed og lyd kan i sådan et monstrum - og ingen tvivl, det er toppen af øjeblikkets ydeevne. Imponerende på alle måder.
Nu ved jeg godt at det skulle handle om filmen - men en biografoplevelse er efter min mening hele pakken, fra man kommer til man er ude igen - og her havde filmen godt nok noget at skulle leve op til, efter den introduktion.
Vi havde heldigvis fået nogle af de bedste pladser, præcis i midten og helt oppe på række E - med et fantastisk udsyn. Men det er der sikkert fra de fleste sæder.
Til filmen. Det var underligt at vi ikke skulle have den sædvanlige intro, med rulleteksterne og John Williams score. Men for længe siden i en fjern, fjern galakse satte alligevel den rigtige stemning (jeg forstår ikke at man ikke vælger at gå all-in - for på alle niveauer er det jo en Star Wars film).
Efter en kort intro, med vores hovedperson Jyn Erso som barn, kastes vi hovedkuls frem til filmens nutid uden mellemregninger. Og det er nok filmens eneste svaghed. Ganske vist introduceres vi til en mægtig terrorist Saw Gerrera (spillet af Forest Whitaker), som skal have taget sig af hende til hun fyldte 16 - men det forhold gøres til en underlig biting, og vi får aldrig at vide hvorfor hun er fanget af imperiet som kriminel.
Når det er nævnt, så er det rigtig mange elementer som fungerer langt bedre end de gjorde i The Force Awakens. Blandt andet en original historie som linker 3 og 4 tættere sammen.
Tidsmæssigt er vi lige inden Episode IV - A new hope. Det giver selvfølgelig anledning til en række glædelige gensyn med karakterer fra særligt den film - nogle har man valgt at animere, hvilket kan ses - men meningen er god nok, og det fungerer i det store og hele.
En broget forsamling finder sammen, for at udføre en nødvendig operation bag Imperiets linjer - og det går glimrende i tråd med det vi ellers kender.
Dødsstjernen er færdigbygget, og hele handlingen går på at rebellerne stjæler tegningerne, som Leia skal modtage i IV.
Manglen på Jedi's fører til mange fine kampe, som giver mindelser til de to bedste Star Wars film IV og V. Action er der i det hele taget rigeligt af - og her kunne man have ønsket at der var brugt bare en lille smule mere krudt på relationerne mellem vores helte.
Design er typisk Star Wars. Storslåede landskaber, nye og gammelkendte figurer - imponerende rumskibe - hvor vi kender en del - og igen det er tydeligt at vi ligger tæt på IV.
En af Star Wars flotteste film, som jeg personligt synes fungerer bedre end The Force Awakens, da den ikke overtræder de normale konventioner for universet. Den er også en af de mørkeste, da netop det tidspunkt er præget af et Imperie i næsten total magtovertag. Derfor er oprørerne decimeret til at agere som terrorister og sabotører - som ofte er på rene selvmords missioner.
Det betyder selvfølgelig at der ikke er plads til de sædvanlige comic relief, selvom der er enkelte primært fra den omprogrammerede imperierobot K-2SO. Men lidt mere galgen humor havde klædt filmen.
Mads Mikkelsen's rolle er vigtig men alligevel uendelig lille, så hans medvirken ender med at blive en parantes - også fordi hans datter, Jyn Erso, aldrig gøres rigtigt vedkommende.
Samlet ender jeg på 8/10 og et lille 5/6, og glæder mig til et gensyn allerede på torsdag.
14/12-2016
