Lidt for forudsigeligt eventyr
3.0
En irsk dreng med en kræftsyg mor får om natten besøg af et monstrøst takstræ, der fortæller ham historier.
Spanske J.A. Bayona brød for 10 år siden igennem med den fremragende horrorfilm "Børnehjemmet", og han er her tilbage i det fantastiske univers med en film, der rent faktisk er en børnefilm - selv om den også har gyserelementer.
"A Monster Calls" er baseret på romanen af samme navn af Patrick Ness og er en klassisk eventyrfortælling, hvor den overnaturlige indpakning spiller ind mod det overordnede tema, om at hovedpersonen skal lære at tackle moderens sygdom og de voldsomme følelser, den fremprovokerer. I fantasiuniverset udspiller det sig, ved at det animerede takstræ kommer og fortæller lignelser, der lærer drengen noget om livet og lægger op til, at han selv skal formulere sin egen historie.
Det er som udgangspunkt et fint og meget klassisk set-up, og filmens præmis bliver effektivt etableret fra start. Desværre lider "A Monster Calls" derfra i mine øjne af at være utroligt ensporet - det hele er fortænkt på en ret åbenlys måde, og handlingen er derfor temmelig forudsigelig frem mod en endnu mere forudsigelig slutning. Der mangler simpelt hen nogle nuancer og overraskelser, og det hele er lidt sort/hvidt og firkantet. Fx irriterede det mig, at samtlige voksenroller er gennemført velovervejede og forstående og håndterer alle situationer fornuftigt, selv om de befinder sig i en enormt stressende situation.
Det påvirker også skuespillet, hvor jeg ikke synes, at Felicity Jones og Sigourney Weaver får mulighed for at lægge tilstrækkelig dybde i deres roller som henholdsvis syg mor og bister mormor. Toby Kebbell fungerer noget bedre som den blide far, der kommer hjem fra USA, men jeg savner altså noget punch i rollerne - også i Lewis MacDougalls centrale barnerolle, der godt nok bliver leveret med stor intensitet, men også bare er meget endimensionel.
For mig var det bedste ved "A Monster Calls" derfor den nydelige produktion, hvor især de animerede sekvenser, der visualiserer træets fortællinger, er et flot højdepunkt.
Resten af filmen er ikke nær så imponerende, desværre. Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg her vurderer en børnefilm med voksne briller, og måske vil den have større slagkraft over for det publikum af tweens og unge teenagere, som må være den primære målgruppe. Men for mig var "A Monster Calls" en lidt for gennemskueligt konstrueret omgang tåreperser, som aldrig rigtig fik fat, selv om Bayonas talent stadig viser sig i glimt - så jeg kan ikke finde mere end tre små stjerner til den her.
Spanske J.A. Bayona brød for 10 år siden igennem med den fremragende horrorfilm "Børnehjemmet", og han er her tilbage i det fantastiske univers med en film, der rent faktisk er en børnefilm - selv om den også har gyserelementer.
"A Monster Calls" er baseret på romanen af samme navn af Patrick Ness og er en klassisk eventyrfortælling, hvor den overnaturlige indpakning spiller ind mod det overordnede tema, om at hovedpersonen skal lære at tackle moderens sygdom og de voldsomme følelser, den fremprovokerer. I fantasiuniverset udspiller det sig, ved at det animerede takstræ kommer og fortæller lignelser, der lærer drengen noget om livet og lægger op til, at han selv skal formulere sin egen historie.
Det er som udgangspunkt et fint og meget klassisk set-up, og filmens præmis bliver effektivt etableret fra start. Desværre lider "A Monster Calls" derfra i mine øjne af at være utroligt ensporet - det hele er fortænkt på en ret åbenlys måde, og handlingen er derfor temmelig forudsigelig frem mod en endnu mere forudsigelig slutning. Der mangler simpelt hen nogle nuancer og overraskelser, og det hele er lidt sort/hvidt og firkantet. Fx irriterede det mig, at samtlige voksenroller er gennemført velovervejede og forstående og håndterer alle situationer fornuftigt, selv om de befinder sig i en enormt stressende situation.
Det påvirker også skuespillet, hvor jeg ikke synes, at Felicity Jones og Sigourney Weaver får mulighed for at lægge tilstrækkelig dybde i deres roller som henholdsvis syg mor og bister mormor. Toby Kebbell fungerer noget bedre som den blide far, der kommer hjem fra USA, men jeg savner altså noget punch i rollerne - også i Lewis MacDougalls centrale barnerolle, der godt nok bliver leveret med stor intensitet, men også bare er meget endimensionel.
For mig var det bedste ved "A Monster Calls" derfor den nydelige produktion, hvor især de animerede sekvenser, der visualiserer træets fortællinger, er et flot højdepunkt.
Resten af filmen er ikke nær så imponerende, desværre. Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg her vurderer en børnefilm med voksne briller, og måske vil den have større slagkraft over for det publikum af tweens og unge teenagere, som må være den primære målgruppe. Men for mig var "A Monster Calls" en lidt for gennemskueligt konstrueret omgang tåreperser, som aldrig rigtig fik fat, selv om Bayonas talent stadig viser sig i glimt - så jeg kan ikke finde mere end tre små stjerner til den her.
02/01-2017
