all the real girls

Efter sin fine og lovende debutfilm George Washington leverer David Gordon Green med sit bare andet værk en kraftfuld kærlighedshistorie og en dejligt eksplorerende film, hvis styrker er uanede, men hvis helhed også er ujævn. For hvor Green finder guld i sin åbenhed, sin associative klippemåde, så hælder han i scener også mod det distancerende skæve, det lidt fortænkte. Og det stikker ud, når kernen af All the Real Girls er så autentisk, så nervefyldt og signifikant. Kærlighedsfortællingen mellem Paul Schneiders flakkende hovedperson og Zooey Deschanels ligeså fejlfyldte karakter er absolut opslugende og vanvittig smuk, og Green rammer sammen med sine spillere noget uafrysteligt, med ægte liv i sig. Gordons evigt fascinerende filmsprog støtter op omkring filmens skønhed, hvor især en musikmontage af livets stædige fremgang tilsat Mogwais smukke toner er helt uforglemmeligt. All the Real Girls eksisterer i sine scener og momenter, sin ærlighed og kreativitet, og det er her Greens film som oftest bliver unikke.