Uhæmmet weirdness i hjertet af Mexico
3.0
En rodløs ung kvinde inviterer andre unge op til en afsidesliggende hytte i en mexicansk bjergegn. Deroppe møder man et væsen, der giver én ultimativ nydelse. Men det er ikke ufarligt at vove sig ind i hytten.
Forfatter-instruktør Amat Escalante er ét af de mest prominente nyere navne i mexicansk film - særligt hans forrige film, "Heli", bragte ham ud over hjemlandets grænser, bl.a. med en pris for bedste instruktion i Cannes. Hidtil har Escalante stået for dogmatisk socialrealisme, men med "The Untamed" går han altså nye veje med et decideret fantastisk element i centrum af filmen. Et væsen, der er taget ud af lige dele weird sci-fi og erotisk horror.
Under den fascinerende besynderlige indpakning handler filmen dog i høj grad om velkendte temaer hos Escalante. I byen for foden af bjerget lever Alejandra og Ángel i et ulykkeligt ægteskab, hvor især Ángel udspiller alle klicheer om latinamerikansk machokultur. Alejandra er fra storbyen Tijuana, men er flyttet dertil for at skabe sig et bedre liv. Det samme er hendes bror, den homoseksuelle Fabián - og hvad ingen ved, er, at den på overfladen homofobiske Ángel mødes med sin svoger og dyrker sex i smug.
Det er de tre, som bliver inviteret op i hytten af den gådefulde Verónica, og det er deres trekantsdrama, som udgør filmens primære konflikt og bliver udspillet med det mystiske væsen som en slags katalysator og spejling af, hvilke voldsomme konsekvenser det får, at de følger deres lyster.
Det er svært at lade være med at se "The Untamed" i kontekst af, at den foregår i netop Mexico - et land, der i mindst et par årtier har været plaget af hæmningsløs narkokriminalitet, korruption og vold. Filmen kan derfor ses som en kommentar til det generelle sammenbrud af moral, som Mexico har været igennem. "Ligene hober sig op," som Alejandra siger på et tidspunkt.
Samtidig handler "The Untamed" også på mikroplanet om mere nære emner - netop machokultur og kønsroller, undertrykt homoseksualitet, hvem der har lov til at følge sine lyster, og om det er ønskeligt. På det plan giver filmen klare associationer til Lars von Triers "Antichrist" i spillet mellem vold og sex og kvindens stereotypiske rolle som den, der er mest i kontakt med det naturlige - inklusive det, man møder, når man begiver sig ud i det vilde område, som filmens originaltitel henviser til.
Koblingen til "Antichrist" er der også helt konkret - de visuelle effekter er lavet af Peter Hjorth, som ligeledes stod for dem i "Antichrist", og "The Untamed" er fotograferet af Manuel Alberto Claro, som ved flere lejligheder har arbejdet sammen med von Trier. Faktisk er der omkring et dusin danskere på creditlisten, og Escalante har også hentet støtte fra Det Danske Filminstitut.
Men hvor von Trier havde et meget klart mål med galskaben, fremstår "The Untamed" til sammenligning meget ufokuseret. Det er på mange måder en fascinerende film, rig på intellekuelt pirrende ideer, men Escalante får aldrig bragt dem sammen til et samlet udtryk. I stedet skøjter "The Untamed" lidt rundt og skyder i øst og vest, men ender i mine øjne som en fattigmandsudgave af "Antichrist" tilsat et ekstra skud katolsk kultur.
Forfatter-instruktør Amat Escalante er ét af de mest prominente nyere navne i mexicansk film - særligt hans forrige film, "Heli", bragte ham ud over hjemlandets grænser, bl.a. med en pris for bedste instruktion i Cannes. Hidtil har Escalante stået for dogmatisk socialrealisme, men med "The Untamed" går han altså nye veje med et decideret fantastisk element i centrum af filmen. Et væsen, der er taget ud af lige dele weird sci-fi og erotisk horror.
Under den fascinerende besynderlige indpakning handler filmen dog i høj grad om velkendte temaer hos Escalante. I byen for foden af bjerget lever Alejandra og Ángel i et ulykkeligt ægteskab, hvor især Ángel udspiller alle klicheer om latinamerikansk machokultur. Alejandra er fra storbyen Tijuana, men er flyttet dertil for at skabe sig et bedre liv. Det samme er hendes bror, den homoseksuelle Fabián - og hvad ingen ved, er, at den på overfladen homofobiske Ángel mødes med sin svoger og dyrker sex i smug.
Det er de tre, som bliver inviteret op i hytten af den gådefulde Verónica, og det er deres trekantsdrama, som udgør filmens primære konflikt og bliver udspillet med det mystiske væsen som en slags katalysator og spejling af, hvilke voldsomme konsekvenser det får, at de følger deres lyster.
Det er svært at lade være med at se "The Untamed" i kontekst af, at den foregår i netop Mexico - et land, der i mindst et par årtier har været plaget af hæmningsløs narkokriminalitet, korruption og vold. Filmen kan derfor ses som en kommentar til det generelle sammenbrud af moral, som Mexico har været igennem. "Ligene hober sig op," som Alejandra siger på et tidspunkt.
Samtidig handler "The Untamed" også på mikroplanet om mere nære emner - netop machokultur og kønsroller, undertrykt homoseksualitet, hvem der har lov til at følge sine lyster, og om det er ønskeligt. På det plan giver filmen klare associationer til Lars von Triers "Antichrist" i spillet mellem vold og sex og kvindens stereotypiske rolle som den, der er mest i kontakt med det naturlige - inklusive det, man møder, når man begiver sig ud i det vilde område, som filmens originaltitel henviser til.
Koblingen til "Antichrist" er der også helt konkret - de visuelle effekter er lavet af Peter Hjorth, som ligeledes stod for dem i "Antichrist", og "The Untamed" er fotograferet af Manuel Alberto Claro, som ved flere lejligheder har arbejdet sammen med von Trier. Faktisk er der omkring et dusin danskere på creditlisten, og Escalante har også hentet støtte fra Det Danske Filminstitut.
Men hvor von Trier havde et meget klart mål med galskaben, fremstår "The Untamed" til sammenligning meget ufokuseret. Det er på mange måder en fascinerende film, rig på intellekuelt pirrende ideer, men Escalante får aldrig bragt dem sammen til et samlet udtryk. I stedet skøjter "The Untamed" lidt rundt og skyder i øst og vest, men ender i mine øjne som en fattigmandsudgave af "Antichrist" tilsat et ekstra skud katolsk kultur.
04/01-2017
