En ung mand med idealisme
4.0
I 1951 tager en jødisk fyr fra New Jersey på college i Ohio. Derude får han et kompliceret forhold til en spændende ung kvinde, men har også svært ved at tilpasse sig til universitetets normer.
"Indignation" er instruktørdebut for James Schamus, der tidligere har produceret og skrevet en lang række film, bl.a. som mangeårig samarbejdspartner for Ang Lee. Schamus har da også selv skrevet manuskriptet til denne filmatisering af Philip Roths roman af samme navn, der som resten af Roths værker må formodes at være stærkt inspireret af forfatterens eget liv. Men eftersom romanen er fra 2008, er det reelt en gammel mand, der kigger tilbage på sin ungdom - med en vis skepsis, må man sige.
Hovedpersonen er nemlig en temmelig sammensat størrelse, der også har svært ved at finde ud af sig selv. På den ene side er han lettere naiv og har tilsyneladende levet en ret beskyttet tilværelse hjemme hos forældrene. Han har ikke meget livserfaring at trække på - hvilket fx bliver understreget i en forrygende sekvens, hvor vores unge helt slet ikke kan finde ud af, hvilket ben han skal stå på, da hans udkårne giver ham et blowjob på vej hjem fra deres første date. For sådan gør man altså ikke hjemme i Jersey!
Men på den anden side er hovedpersonen også en belæst og idealistisk ung mand, der allerede har dannet sig nogle nagelfaste meninger om verden. Han er overbevist ateist og ligger politisk langt til venstre, og det får stor betydning for hans tilværelse på campus, hvor han nægter at have noget at gøre med universitetets jødiske studenterforening og bliver ekstremt provokeret af dekanens forsøg på at få ham til at deltage i det almindelige sociale liv.
Det sidste bliver til et par gnistrende intellektuelle bataljer, som i høj grad former filmens billede af en idealist, der kæmper for sine principper, men nok også kommer på afveje med det. Det virker, som om Roths primære pointe er, at ønsket om intellektuel frihed er fint nok, men at hovedpersonen samtidig glemmer andre ting, som også virkelig betyder noget, og at det ikke mindst gør hans kærlighedsliv alt for kompliceret. Samtidig sad jeg dog også tilbage med et indtryk af, at forfatter-instruktør Schamus har svært ved at få pointerne fra det litterære forlæg helt op at flyve på film. Det bliver lidt hakkende og klodset i det.
Det ses også i skuespillet, hvor Logan Lerman ikke rammer hovedrollen helt rent - der er masser af intensitet i hans portræt af den unge idealist, men det står aldrig helt klart, hvor hans massive indignation kommer fra. Til gengæld er Sarah Gadon rigtig god som hans kæreste, der også er en spændende rolle med stor flertydighed i spændet mellem selvsikker charme og usikker følsomhed. Desuden er den dygtige teatermand Tracy Letts også overbevisende i den meget firkantede rolle som universitetets konservative dekan.
"Indignation" er i mine øjne ikke en 100% vellykket film. Den kommer omkring mange interessante temaer og situationer, men Schamus formår ikke at spidse portrættet af den indignerede unge mand helt til. Alligevel er der bestemt ting at komme efter i filmen, ikke mindst en rørende forkludret kærlighedshistorie og masser af overbevisende miljøskildring fra starten af 50'er-boomet med Koreakrigen lurende i baggrunden.
"Indignation" er instruktørdebut for James Schamus, der tidligere har produceret og skrevet en lang række film, bl.a. som mangeårig samarbejdspartner for Ang Lee. Schamus har da også selv skrevet manuskriptet til denne filmatisering af Philip Roths roman af samme navn, der som resten af Roths værker må formodes at være stærkt inspireret af forfatterens eget liv. Men eftersom romanen er fra 2008, er det reelt en gammel mand, der kigger tilbage på sin ungdom - med en vis skepsis, må man sige.
Hovedpersonen er nemlig en temmelig sammensat størrelse, der også har svært ved at finde ud af sig selv. På den ene side er han lettere naiv og har tilsyneladende levet en ret beskyttet tilværelse hjemme hos forældrene. Han har ikke meget livserfaring at trække på - hvilket fx bliver understreget i en forrygende sekvens, hvor vores unge helt slet ikke kan finde ud af, hvilket ben han skal stå på, da hans udkårne giver ham et blowjob på vej hjem fra deres første date. For sådan gør man altså ikke hjemme i Jersey!
Men på den anden side er hovedpersonen også en belæst og idealistisk ung mand, der allerede har dannet sig nogle nagelfaste meninger om verden. Han er overbevist ateist og ligger politisk langt til venstre, og det får stor betydning for hans tilværelse på campus, hvor han nægter at have noget at gøre med universitetets jødiske studenterforening og bliver ekstremt provokeret af dekanens forsøg på at få ham til at deltage i det almindelige sociale liv.
Det sidste bliver til et par gnistrende intellektuelle bataljer, som i høj grad former filmens billede af en idealist, der kæmper for sine principper, men nok også kommer på afveje med det. Det virker, som om Roths primære pointe er, at ønsket om intellektuel frihed er fint nok, men at hovedpersonen samtidig glemmer andre ting, som også virkelig betyder noget, og at det ikke mindst gør hans kærlighedsliv alt for kompliceret. Samtidig sad jeg dog også tilbage med et indtryk af, at forfatter-instruktør Schamus har svært ved at få pointerne fra det litterære forlæg helt op at flyve på film. Det bliver lidt hakkende og klodset i det.
Det ses også i skuespillet, hvor Logan Lerman ikke rammer hovedrollen helt rent - der er masser af intensitet i hans portræt af den unge idealist, men det står aldrig helt klart, hvor hans massive indignation kommer fra. Til gengæld er Sarah Gadon rigtig god som hans kæreste, der også er en spændende rolle med stor flertydighed i spændet mellem selvsikker charme og usikker følsomhed. Desuden er den dygtige teatermand Tracy Letts også overbevisende i den meget firkantede rolle som universitetets konservative dekan.
"Indignation" er i mine øjne ikke en 100% vellykket film. Den kommer omkring mange interessante temaer og situationer, men Schamus formår ikke at spidse portrættet af den indignerede unge mand helt til. Alligevel er der bestemt ting at komme efter i filmen, ikke mindst en rørende forkludret kærlighedshistorie og masser af overbevisende miljøskildring fra starten af 50'er-boomet med Koreakrigen lurende i baggrunden.
10/01-2017
