Vinterberg, ligth

4.0
Det er jo ikke fordi der ikke er noget på spil i filmen - det er der i høj grad. Det er snarere at de store tragedier næsten drukner i kampen for det hyggelige sammenhold.

Trine Dyrholm er som altid knivskarp i sin fremstilling af en kvinde som må overvære en personlig katastrofe, som hun langsom og smertefuldt må acceptere - på alt for tæt hold.

Resten af holdet gør hvad de skal - men Vinterberg når aldrig op i nærheden af sit højeste niveau. Måske skyldes det de kræfter der er blevet brugt på de rigtige kulisser, for at skabe den rigtige 70'er stemning.

Filmen har et bredt fokus på dels parforholdets situation i kollektivet, dels på sygdom - og dels på teenagekærlighed.

Og det er måske her det hele halter en smule, for fokus er nok blevet for bredt til at kunne fortælle en dyb historie.

7/10 - 4/6
Kollektivet