Jesus Saves His Soldiers?
2.0
Under 2. Verdenskrig meldte en ung fyr fra Virginia, Desmond Doss, sig til den amerikanske hær - med en aparte tilføjelse: På grund af sin stærke religiøse overbevisning nægtede han at røre et våben og ville kun være sygepasser. Ikke overraskende var det svært at sluge for hæren, men Doss endte som en højt dekoreret soldat, fordi han reddede et stort antal liv helt fremme i forreste frontlinje.
Det er altså historien om en virkelig usædvanlig krigshelt, Mel Gibson her har instrueret - i en film, der er blevet udråbt til at være Gibsons comeback til det fine Hollywood-selskab efter hans skandaler med antisemitiske udtalelser og generelt bizar opførsel for nogle år siden. "Hacksaw Ridge" er nemlig med i opløbet til mange priser ved de amerikanske awardshows, der ruller af stablen i disse måneder.
Den starter da også fint med heltens opvækst i et hjem med en stærkt religiøs mor og en alkoholiseret, voldelig far, der slås med sine dæmoner fra den forrige verdenskrig. Gibson får lagt nogle linjer, der effektivt antyder, hvor Doss' dogmatiske pacifisme kommer fra, og der er en rigtig sød kærlighedshistorie omkring mødet med hans kommende kone.
Derfra går det videre til hæren og en ret klichéagtig rekruttid, hvor det selvsagt ikke er sjovt at være pacifist, men Doss alligevel kæmper stædigt for at få lov til at komme i krig. Og det gør han så i Stillehavet, hvor filmen primært fokuserer på slaget om Okinawa, som - formentlig ganske virkelighedstro - skildres som et ekstremt blodigt helvede, hvor amerikanerne og japanerne indædt kæmper om hver eneste kvadratmeter af øen.
Gibson får effektivt iscenesat kampene på Okinawa med en skræmmende brutalitet, set i frøperspektiv, hvor granater og kugler flyver om ørerne på folk, mens de går løs på hinanden med bajonetter. Og det er så også det slag, som er scenen for Doss' helt store heltebedrift: Hans regiment bliver sat til at erobre den bjergkam, amerikanerne kalder Hacksaw Ridge - men japanernes modangreb slår dem tilbage. Og mens alle andre er kravlet ned fra bjerget igen, bliver Doss tilbage og får ene mand fragtet 75 sårede soldater i sikkerhed på en nat, selv om japanerne samtidig patruljerer i området. Det er en vanvittig imponerende opvisning af mod, og man forstår godt, at Doss blev og bliver hædret i stor stil.
Det er så også deromkring, at det virkelig kammer over for Gibson. Der er allerede tilløb tidligere i filmen, men på Hacksaw Ridge bliver de helt store violiner fundet frem - og vel at mærke ikke kun til almindelig, patetisk heltedyrkelse, men også med et åbenlys religiøst budskab, der bliver tværet ud i ansigtet på publikum. I en grad, hvor det ender med en Doss i Jesus-positur, der svæver ned fra bjerget. Parallellerne til Gibsons tidligere film om lidelse og frelse er ikke svære at se.
Andrew Garfield gør det ellers fint i hovedrollen - hans afslappede, nærmest naive charme passer rigtig godt til en godhjertet, sød bondeknold i krig. Og der er nogle glimrende biroller omkring ham - Hugo Weaving som den problematiske far, Vince Vaughn som højtråbende sergent, Teresa Palmer som den charmerende sygeplejerske, der er den anden halvdel af filmens velfungerende kærlighedshistorie.
Men der bliver altså skruet alt for meget op for religionen og budskaberne om Guds vilje og frelse gennem lidelse. Ja, faktisk kommer Desmond Doss nærmest til at virke som naiv fanatiker til sidst. Det kunne der selvsagt være kommet nogle tankevækkende vinkler ud af, men Gibson er kun interesseret i at mose én bestemt tolkning igennem, og det bliver både enerverende og irriterende, ligesom det heller ikke hjælper, at instruktøren forfalder til at overdramatisere begivenhederne for at understrege Doss' gudgivne heltemod. Det her er altså en historie, som ikke mangler drama til at begynde med.
"Hacksaw Ridge" har ellers nogle klare plusser i både iscenesættelsen af de brutale kampe på Okinawa og en sød og rørende kærlighedshistorie. Men de gode takter får instruktør Gibson effektivt dræbt med patos. Jeg ved dog omvendt godt, at jeg personligt har det meget svært med film med propaganderende budskaber, særligt når det er religion, det handler om. Så hvis du er mindre allergisk over for den slags, er det meget tænkeligt, at du vil få en bedre oplevelse med "Hacksaw Ridge", end jeg gjorde. Jeg er i hvert fald kun på to store stjerner.
Det er altså historien om en virkelig usædvanlig krigshelt, Mel Gibson her har instrueret - i en film, der er blevet udråbt til at være Gibsons comeback til det fine Hollywood-selskab efter hans skandaler med antisemitiske udtalelser og generelt bizar opførsel for nogle år siden. "Hacksaw Ridge" er nemlig med i opløbet til mange priser ved de amerikanske awardshows, der ruller af stablen i disse måneder.
Den starter da også fint med heltens opvækst i et hjem med en stærkt religiøs mor og en alkoholiseret, voldelig far, der slås med sine dæmoner fra den forrige verdenskrig. Gibson får lagt nogle linjer, der effektivt antyder, hvor Doss' dogmatiske pacifisme kommer fra, og der er en rigtig sød kærlighedshistorie omkring mødet med hans kommende kone.
Derfra går det videre til hæren og en ret klichéagtig rekruttid, hvor det selvsagt ikke er sjovt at være pacifist, men Doss alligevel kæmper stædigt for at få lov til at komme i krig. Og det gør han så i Stillehavet, hvor filmen primært fokuserer på slaget om Okinawa, som - formentlig ganske virkelighedstro - skildres som et ekstremt blodigt helvede, hvor amerikanerne og japanerne indædt kæmper om hver eneste kvadratmeter af øen.
Gibson får effektivt iscenesat kampene på Okinawa med en skræmmende brutalitet, set i frøperspektiv, hvor granater og kugler flyver om ørerne på folk, mens de går løs på hinanden med bajonetter. Og det er så også det slag, som er scenen for Doss' helt store heltebedrift: Hans regiment bliver sat til at erobre den bjergkam, amerikanerne kalder Hacksaw Ridge - men japanernes modangreb slår dem tilbage. Og mens alle andre er kravlet ned fra bjerget igen, bliver Doss tilbage og får ene mand fragtet 75 sårede soldater i sikkerhed på en nat, selv om japanerne samtidig patruljerer i området. Det er en vanvittig imponerende opvisning af mod, og man forstår godt, at Doss blev og bliver hædret i stor stil.
Det er så også deromkring, at det virkelig kammer over for Gibson. Der er allerede tilløb tidligere i filmen, men på Hacksaw Ridge bliver de helt store violiner fundet frem - og vel at mærke ikke kun til almindelig, patetisk heltedyrkelse, men også med et åbenlys religiøst budskab, der bliver tværet ud i ansigtet på publikum. I en grad, hvor det ender med en Doss i Jesus-positur, der svæver ned fra bjerget. Parallellerne til Gibsons tidligere film om lidelse og frelse er ikke svære at se.
Andrew Garfield gør det ellers fint i hovedrollen - hans afslappede, nærmest naive charme passer rigtig godt til en godhjertet, sød bondeknold i krig. Og der er nogle glimrende biroller omkring ham - Hugo Weaving som den problematiske far, Vince Vaughn som højtråbende sergent, Teresa Palmer som den charmerende sygeplejerske, der er den anden halvdel af filmens velfungerende kærlighedshistorie.
Men der bliver altså skruet alt for meget op for religionen og budskaberne om Guds vilje og frelse gennem lidelse. Ja, faktisk kommer Desmond Doss nærmest til at virke som naiv fanatiker til sidst. Det kunne der selvsagt være kommet nogle tankevækkende vinkler ud af, men Gibson er kun interesseret i at mose én bestemt tolkning igennem, og det bliver både enerverende og irriterende, ligesom det heller ikke hjælper, at instruktøren forfalder til at overdramatisere begivenhederne for at understrege Doss' gudgivne heltemod. Det her er altså en historie, som ikke mangler drama til at begynde med.
"Hacksaw Ridge" har ellers nogle klare plusser i både iscenesættelsen af de brutale kampe på Okinawa og en sød og rørende kærlighedshistorie. Men de gode takter får instruktør Gibson effektivt dræbt med patos. Jeg ved dog omvendt godt, at jeg personligt har det meget svært med film med propaganderende budskaber, særligt når det er religion, det handler om. Så hvis du er mindre allergisk over for den slags, er det meget tænkeligt, at du vil få en bedre oplevelse med "Hacksaw Ridge", end jeg gjorde. Jeg er i hvert fald kun på to store stjerner.
14/01-2017
