Utvivlsomt med en vis realisme.

4.0
Men slutter desværre med en nem moralsk udgang, som en lynafleder til en ubehagelig branche.

Der er ingen tvivl om at mange lever godt af andres ulykke - nogle har endda sat det i system. Rick Carver(stærkt spillet af Michael Shannon) ser udelukkende de tvangsudsattes hjem som bokse, som det gælder om at få flest muligt af. Og han har aldrig tjent så mange penge før krisen, som efter.

Dennis Nash (Andrew Garfield) spiller en ung håndværker, hvis hus ender som en af Carver's bokse.

I desperation havner Nash i selskab med Carver, og får en lang række skæbner ind under huden - i starten som håndværker - men langsomt vikles han ind i et større økonomisk spil. Samtidig udvikler han en samvittighed overfor de trængte husejere, som under falske forudsætninger bliver sat ud af deres huse før tid.

Det er langt fra en feel good film, da den behandler en absolut skyggeside om udnyttelse af helt almindelige uheldige mennesker.

7/10 - 4/6
99 Homes