Stilstudie i rødt.
4.0
Jeg er kæmpe fan at Tom Ford's første film A Single Man, som også var et vildt stilstudie - og som burde have givet Colin Firth en Oscar, istedet gik den til Jeff Bridges - for nu var det hans tur, og så endte Firth at få den som en slags kompensation i Kongens store tale året efter (det var min opfattelse).
Derfor var forventningerne også sat højt, til hans længe ventede anden film.
Som sagt, så er Tom Ford en stor kunstner - som virkelig kæler for hver enkelt frame, i alt han laver. Alene starten med de skvulpende nøgne kvinder er betagende at se på, uden det på nogen måde virker vulgært. Desværre var jeg ikke særligt fascineret af det kolde grå univers som blev skabt omkring Susan Morrow (Amy Adams) - som mindede betænkeligt om Fifty Shades of Grey. Det røde hår mod den grå baggrund, flot men også alt for klinisk for min smag.
Tom Ford er bøsse, hvilket måske havde være irrelevant info - hvis det ikke lige var fordi han i denne film benytter enhver mulighed for at flashe sine holdninger til netop det. Selvom A Single Man bestemt også handlede om homoseksualitet - så var den langt mere nuanceret lavet.
Kvinderne bliver fremstillet som kyniske bitches, som udelukkende tænker på cool cash og social sikkerhed, frem for kærlighed - og den type ville vores forfatterspire Edward Sheffield (Jake Gyllenhaal) næppe have nærmet sig i virkeligheden.
Den indlagte thriller, som skaber spændingen, vises selvfølgelig som Susan Morrows billeder af historien - og vinklen med at vise en "virkelighed", med en indlagt historie er selvfølgelig det mest interessante ved filmen. Grebet bliver ofte brugt i mindre lødige film, til at vise hovedpersonens fantasier. Men her fungere det rigtigt godt som en føljeton, som man er nødt til at se videre på.
Jake Gyllenhaal spiller på sit normale høje niveau, og filmen løftes af et par pragtpræstationer af Aaron Taylor-Johnson (Kick-Ass) og Michael Shannon (den mand er genial).
Alt i alt var det kun spændingen ved den indlagte historie, som drev filmen frem for mig - jeg fik aldrig sympati for Susan Morrow, og var egentlig helt ligeglad med hendes fortælling.
7/10
Derfor var forventningerne også sat højt, til hans længe ventede anden film.
Som sagt, så er Tom Ford en stor kunstner - som virkelig kæler for hver enkelt frame, i alt han laver. Alene starten med de skvulpende nøgne kvinder er betagende at se på, uden det på nogen måde virker vulgært. Desværre var jeg ikke særligt fascineret af det kolde grå univers som blev skabt omkring Susan Morrow (Amy Adams) - som mindede betænkeligt om Fifty Shades of Grey. Det røde hår mod den grå baggrund, flot men også alt for klinisk for min smag.
Tom Ford er bøsse, hvilket måske havde være irrelevant info - hvis det ikke lige var fordi han i denne film benytter enhver mulighed for at flashe sine holdninger til netop det. Selvom A Single Man bestemt også handlede om homoseksualitet - så var den langt mere nuanceret lavet.
Kvinderne bliver fremstillet som kyniske bitches, som udelukkende tænker på cool cash og social sikkerhed, frem for kærlighed - og den type ville vores forfatterspire Edward Sheffield (Jake Gyllenhaal) næppe have nærmet sig i virkeligheden.
Den indlagte thriller, som skaber spændingen, vises selvfølgelig som Susan Morrows billeder af historien - og vinklen med at vise en "virkelighed", med en indlagt historie er selvfølgelig det mest interessante ved filmen. Grebet bliver ofte brugt i mindre lødige film, til at vise hovedpersonens fantasier. Men her fungere det rigtigt godt som en føljeton, som man er nødt til at se videre på.
Jake Gyllenhaal spiller på sit normale høje niveau, og filmen løftes af et par pragtpræstationer af Aaron Taylor-Johnson (Kick-Ass) og Michael Shannon (den mand er genial).
Alt i alt var det kun spændingen ved den indlagte historie, som drev filmen frem for mig - jeg fik aldrig sympati for Susan Morrow, og var egentlig helt ligeglad med hendes fortælling.
7/10
09/02-2017
