En film, som fortjener langt større opmærksomhed.

5.0
Anden verdenskrig danner rammen om mange uhyggelige og fantaske fortællinger. Mange af dem trak dybe spor efter sig - også da krigen sluttede.

Denne historie er bestemt ingen undtagelse. Sagens kerne er ingen hemmelighed, en række polske nonner er blevet voldtaget af russiske soldater - flere gange. Nu høster de frugten af overgrebene, da flere er blevet gravide.

Det store dilemma er naturligvis den skam det vil bringe over både dem og klosteret - og børnene har ingen fremtid, for hvem skal tage sig af dem?

En af nonnerne tager, mod priorindens ordre, affære og kontakter det lokale franske Røde Kors - hvor den unge læge Mathilde lader sig overtale til at hjælpe.

Det er en farefuld og besværlig proces - for ingen må vide hvad der er sket. Men voldtægterne er ikke den eneste kriminelle handlinger, som foregår på klosteret - snart sker en endnu værre forbrydelse.

Mathilde udsættes selv for fare, og bliver mere og mere klar over omfanget af det er hun er rodet ind i.

Der er noget særligt ved nonner - de sorte og hvide klæder i kontrast, skaber noget grafisk, som i en mørk tid, med sne er endnu tydeligere. Vinterkulden mod rigtige levende mennesker.

At historien bygger på virkelige hændelser, gør den bare mere interessant og fantastisk. Det er et smukt og grusomt drama, som bevarer en sitrende intensitet gennem hele filmen. Personligt undrer jeg mig over at den ikke er en af de nominerede blandt årets Oscarkandidater til Bedste udenlandske film.

8/10
De uskyldige