Tilgivelse og hegn.
5.0
Denzel Washington instruerer, sig selv og et fantastisk ensemble i en gribende hverdagshistorie, fra 1950'ernes Pittsburgh, om en mand som bestemt ikke er blandt guds bedste børn.
Han har stjålet, han har dræbt (måske i selvforsvar), han er utro - og det er bare det vi hører om i filmens start. Samtidig er han omgivet af en fantastisk familie, hvor især hans altopofrende kone Rose holder sammen på det hele.
Filmens titel har selvfølgelig en dobbelt betydning, dels på grund af et hegn som fysisk er under opførelse - men også på grund af de mange fortielser og den afstand Troy (Washington) opbygger i forhold til sine nærmeste, og til hans ven Bono.
Det er tydeligt at se at filmen oprindeligt er skrevet som et teaterstykke, da hovedparten af historien foregår på samme sted - i og udenfor familiens hus.
Troy's familie tvinges til sidst til at tage stilling til deres egen fremtid, og til hans liv - og trods hans mange fejl når de alligevel til en form for fælles forståelse, som kan hjælpe dem til at komme videre med deres liv.
Filmen kommer uværgeligt omkring raceproblemerne, og de problemer sorte har med at få en karriere. Men det er trods alt ikke essensen i historien, som måske mere handler om styrken ved at tilgive.
Viola Davis er for tredje gang nomineret til en Oscar - og lur mig om det ikke er denne gang hun får den. Gribende præstation. Denzel selv er også nomineret, og det ville såmænd ikke være ufortjent hvis han får sin tredje figur til kaminhylden. Men feltet er skarpt, i år.
En af årets store oplelser på film.
8/10
Han har stjålet, han har dræbt (måske i selvforsvar), han er utro - og det er bare det vi hører om i filmens start. Samtidig er han omgivet af en fantastisk familie, hvor især hans altopofrende kone Rose holder sammen på det hele.
Filmens titel har selvfølgelig en dobbelt betydning, dels på grund af et hegn som fysisk er under opførelse - men også på grund af de mange fortielser og den afstand Troy (Washington) opbygger i forhold til sine nærmeste, og til hans ven Bono.
Det er tydeligt at se at filmen oprindeligt er skrevet som et teaterstykke, da hovedparten af historien foregår på samme sted - i og udenfor familiens hus.
Troy's familie tvinges til sidst til at tage stilling til deres egen fremtid, og til hans liv - og trods hans mange fejl når de alligevel til en form for fælles forståelse, som kan hjælpe dem til at komme videre med deres liv.
Filmen kommer uværgeligt omkring raceproblemerne, og de problemer sorte har med at få en karriere. Men det er trods alt ikke essensen i historien, som måske mere handler om styrken ved at tilgive.
Viola Davis er for tredje gang nomineret til en Oscar - og lur mig om det ikke er denne gang hun får den. Gribende præstation. Denzel selv er også nomineret, og det ville såmænd ikke være ufortjent hvis han får sin tredje figur til kaminhylden. Men feltet er skarpt, i år.
En af årets store oplelser på film.
8/10
17/02-2017
