Dom over død kvinde
5.0
Antonio Campos' autentiske beretning om journalisten Christine Chubbuck, der skød sig selv i hovedet for rullende kameraer tilbage i 70’erne, nåede ikke de danske biografer. Og det er forbandet ærgerligt, for ingen herhjemme lader til at have hørt om filmen, der nu trods alt har fået dansk dvd/blu-ray-distribution.
Campos - der tidligere stod bag den irriterende, men også uafrystelige debutfilm "Afterschool" samt den foruroligende, men også udmattende og igen pisseirriterende opfølger "Simon Killer" - har virkelig ramt noget her. Et sobert tidsbillede uden visuel blær, men med et frostklart blik for detaljen. Et mørk psykologisk portræt, der på nærmest Joachim Triersk vis lader tilskueren føle verden som en blindgyde, hvor eneste flugtvej er aftrækkeren. Og en tankevækkende kommentar til medieverdenen og dens forbrugere, der føles næsten lige så stærk, men knap så udtalt, som Sidney Lumet-klassikeren "Network".
Rebecca Halls præstation er troværdig helt ned i de mindste detaljer, hvor depressionen tvinger hendes stemmeføring og ugidelige åndedræt ud i torvene. Hvordan hun ikke engang var at finde i årets oscar-felt, forstår jeg ikke. For hun kunne – og burde måske endda – have vundet.
Det falder dog nok tilbage på, at talentfulde Antonio Campos’ omhyggelige gennemgang af virkelighedens begivenheder giver sig tid, ro og plads til at udfolde sig. Og eftersom historiens gods findes i titelrollens indre mørkekammer, er pladsen smal. ”Christine” er en lille, krads film, der bider sig fast i tankerne og nægter at give slip.
Campos - der tidligere stod bag den irriterende, men også uafrystelige debutfilm "Afterschool" samt den foruroligende, men også udmattende og igen pisseirriterende opfølger "Simon Killer" - har virkelig ramt noget her. Et sobert tidsbillede uden visuel blær, men med et frostklart blik for detaljen. Et mørk psykologisk portræt, der på nærmest Joachim Triersk vis lader tilskueren føle verden som en blindgyde, hvor eneste flugtvej er aftrækkeren. Og en tankevækkende kommentar til medieverdenen og dens forbrugere, der føles næsten lige så stærk, men knap så udtalt, som Sidney Lumet-klassikeren "Network".
Rebecca Halls præstation er troværdig helt ned i de mindste detaljer, hvor depressionen tvinger hendes stemmeføring og ugidelige åndedræt ud i torvene. Hvordan hun ikke engang var at finde i årets oscar-felt, forstår jeg ikke. For hun kunne – og burde måske endda – have vundet.
Det falder dog nok tilbage på, at talentfulde Antonio Campos’ omhyggelige gennemgang af virkelighedens begivenheder giver sig tid, ro og plads til at udfolde sig. Og eftersom historiens gods findes i titelrollens indre mørkekammer, er pladsen smal. ”Christine” er en lille, krads film, der bider sig fast i tankerne og nægter at give slip.
31/03-2017
