Tæppefald for helten der aldrig gik af mode
5.0
"Logan" er ikke alene X-Men universets mest medrivende film, det er også en noget nær perfekt afskedssalut af og for Hugh Jackman, Wolverine, og alt det de kunne sammen.
For hvor går man hen, når kløerne trækkes tilbage af en skuespiller, der har gjort karakteren til langtlevende filmhistorie, og som nu takker (fantastisk) af efter at have båret hele X-Men franchisen på sine gennembankede skuldre? Det er DENNE gravskrift, jeg mest nødig skriver. Han var hele pulsåren i et ofte køligt mutant-univers. Jackman tog ikke bare rollen til fysiske højder, der uden problemer kunne konkurrere med selv de mest hårdføre method-præstationer. Næh, det jeg holdte mest af ved at se ham "blive ved" var den måde, han fik HELTEN frem i karakteren. I disse tider hvor alting er mere 'Super' end 'Helt', så er der - som en gældende gestus - en fin rød tråd af sårbarhed i Jackmans portræt af en plaget sjæl, der aldrig bad om at være helten, men som havde ægte mod begravet bag en brystkasse, der bad om ham.
Men altså, glem karakteren - hvordan genrejser man noget så gennemført nobelt og menneskeligt substantielt i sit helteudtrykt, som det australieren har skænket globalt gennem 17 år? Måske er "Logan" ikke blot en svanesang for sin hovedperson men for en hel branches evne til at ramme rigtigt og finde deres mand fremfor bare 'dagens mand i skysovs'. Jeg håber det ikke, men på tværs af genrer, må jeg alligevel sande, at castingen af Jackman er historisk god. Og det gjorde bestemt ikke afskedsscenen i "Logan" mindre rørende. Tværtimod.
For hvor går man hen, når kløerne trækkes tilbage af en skuespiller, der har gjort karakteren til langtlevende filmhistorie, og som nu takker (fantastisk) af efter at have båret hele X-Men franchisen på sine gennembankede skuldre? Det er DENNE gravskrift, jeg mest nødig skriver. Han var hele pulsåren i et ofte køligt mutant-univers. Jackman tog ikke bare rollen til fysiske højder, der uden problemer kunne konkurrere med selv de mest hårdføre method-præstationer. Næh, det jeg holdte mest af ved at se ham "blive ved" var den måde, han fik HELTEN frem i karakteren. I disse tider hvor alting er mere 'Super' end 'Helt', så er der - som en gældende gestus - en fin rød tråd af sårbarhed i Jackmans portræt af en plaget sjæl, der aldrig bad om at være helten, men som havde ægte mod begravet bag en brystkasse, der bad om ham.
Men altså, glem karakteren - hvordan genrejser man noget så gennemført nobelt og menneskeligt substantielt i sit helteudtrykt, som det australieren har skænket globalt gennem 17 år? Måske er "Logan" ikke blot en svanesang for sin hovedperson men for en hel branches evne til at ramme rigtigt og finde deres mand fremfor bare 'dagens mand i skysovs'. Jeg håber det ikke, men på tværs af genrer, må jeg alligevel sande, at castingen af Jackman er historisk god. Og det gjorde bestemt ikke afskedsscenen i "Logan" mindre rørende. Tværtimod.
08/04-2017
