hans første film

Tony Scott spillefilmsdebuterede med denne dragende og atypiske vampyrfilm, der blev slået omkuld ved dens premiere og var lige ved at lukke ned for en af mine absolutte yndlingsinstruktørs karriere, inden fænomenet Top Gun sendte Scott afsted mod mainstreamstratosfæren. The Hunger har dog fået sin renæssance og er rent tone- og indholdsmæssigt det tætteste, som Tony og Ridley Scott nogensinde har været. Med en overraskende eftertænksomhed i sin behandling af dødelighed, og fortalt med en fuldstændig overrumplende billedsanselighed, er der spændende lighedspunkter mellem The Hunger og Ridley Scotts (ganske vist superior) hovedværk Blade Runner.

Scott og hans manuskriptforfattere laver en fascinerende forbindelse mellem David Bowies alderdom (en uventet vinkel på vampyrmytologien), og Susan Sarandons okkupation som forsker udi menneskets biologiske ur, hvilket giver The Hunger sit indhold, men det er dog ren filmteknisk, at Scotts film brillerer. Et æstetisk mesterværk, klippet til perfektion, og med en smuk musikside, så er The Hunger destilleret Tony Scott.

Desværre mister filmen megen af sin intensitet i dens sidste tyve minutter, hvor tematikkens retning bliver diffus, og klimaks er lidt noget nonsens (men reddes lige og lige af en oprigtig skræmmende ”døds” scene). Disse svagheder koster filmen dens femte stjerne, men Scotts debutfilm er på alle måder anbefalelsesværdig, og hvis man tror, at manden ”kun” er dygtig filmhåndværker, er The Hunger obligatorisk at se. Fire meget store stjerner